Allan Grutt Hansen, Gæsteforsker, AAU
Nibe Avis: Fredag, 15. februar 2019
Specielt Nibe bliver hårdt ramt af støj fra kæmpemøller
Læserbrev: DANMARKS STØRSTE HAVVINDMØLLEPARK TIL LANDS – også Løgstør og specielt Nibe bliver hårdt ramt af støj fra kæmpemøllerne i følge nyere svensk forskning. Læs mere i Nibe Avis
LNtK note:
– Forsker Allan Grutt Hansen giver en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet, generel støj-udbredelse og andre problemer med de store vindmøller på land, set med den svenske forskers erfaring og viden.
Citater fra læserbrevet:
Miljø VVM redegørelse: “I samme miljøredegørelse opgøres udfra svenske og hollandske resultater, at 11,4% af befolkningsgrundlaget til vindmølleparken vil opfatte vindmøllestøjen som stærkt generende udendørs, hvis de udsættes for vindmøllestøjgrænsen på 44 dB”.
Vindmøllestøjforskning: “De ikke-kommercielle vindmøllestøjforskere havde endda resultater, der viste, at man ved store, netop 3,6 MW møller på land, skulle hele 3,5 km. væk fra møllerne, inden at man nåede under de lovmæssige støjgrænser ved middelvinde – og ikke kun 600 meter væk fra møllerne”.
Vindmøllestøjafstand større end forventet: “vindmøllestøjen forsvinder ikke nødvendigvis over længere afstande fra møllerne, tværtimod kan den akkumuleres pga. havvindmøllernes fælles opdrift af interferi effekt, som forstærker lyden pga. et anderledes vindforhold i møllens højde og kun lidt vind ved jorden. Effekten er mere fremtrædende ved disse store havvindmøller på 3,6 MW, hvor forskellen i vindhastigheden mellem rotortop og -bund kan medføre høj vindhastighed oppe i møllens højde men kun lidt vind nede ved jorden. På tværs af rotorarealet øges derfor vindmøllestøjen fra den normale ¨swish-swish¨-lyd til en mere generende og dunkende impulsiv lyd”.
Hvad siger vindmøllenaboerne nu:
Med reference til LNtK-undersøgelse 2018, “Livsvilkår i vindmølleområder”
85% af vindmøllenaboerne er generet af vindmøllestøj i dagtimerne i forskellige grader, heraf 31% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.
59% af vindmøllenaboerne får deres nattesøvn påvirket negativt af vindmøllestøjen, heraf 22% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.
56% føler at helbredet er blevet ændret negativt efter vindmøllerne er stillet op, heraf 25% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.
72% føler at vindmøllerne har påvirket families trivsel, heraf 17% i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.
Nyere forskning: “Modulationen fra flere møller kan endvidere forstærke hinanden. Disse effekter er ikke belyst i kommunernes VVM-redegørelse. Usikkerheden bør derfor føre til, at den udenlandske viden og erfaring hjemtages og vurderes”.
Konsekvenser: “Projekt Wind2050 blev på landsplan bevilliget 20 mill. kr. fra 2014-17 til at kortlægge og imødekomme vindmøllenaboers modstand. Miljøministeriet hyrer konsulentfirmaer til at bringe utilfredse vindmøllenaboer til tavshed. Derudover kunne nævnes Energistyrelsens Vindmøllerejsehold, nu under Miljøstyrelsen, når det gælder vindmøllestøj, og det frivillige (ulønnede personer) Vindmølleberedskab til rådgivning af kommuner og påvirkning af opinionen med læserbreve o.lign. Endelig har Vestas selv en afdeling med 100 spindoktorer og 20 medarbejdere til at påvirke regeringen og den danske lovgivning”.
“13.407 personer bosiddende ved fjordens kystnære områder omkring Nørrekær vindmøllepark i op til 10 km. afstand i begge retninger ud i hhv. Løgstør og Nibe Bredninger vil i større eller mindre omfang komme til at høre havvindmøllerne afhængig af de atmosfæriske forhold. 1.529 personer af disse kan komme til at føle sig generet af støjen. I 2.107 boliger vil den lavfrekvente støj kunne trænge indendørs. I alene Aalborg kommune vil 6.314 personer kunne høre støjen, 720 personer føle sig generet af den og trænge ind i 992 boliger. I Vesthimmerland kommune vil 5.533 personer kunne høre støjen, 631 personer føle sig generet af den og trænge ind i 870 boliger. I Jammerbugt kommune vil 1.560 personer kunne høre støjen, 178 personer føle sig generet af den og trænge ind i 245 boliger. I sidstnævnte kommune kan man måske i så fald nå at beslutte sig for ikke at opsætte kommende 20 stk. lignende, 150 meter høje vindmøller ved Thorup Sletten, men i de 2 andre kommuners byråd har man endelig besluttet sig for at opstille Nørrekær Enge vindmøllepark”.
Hvorfor? …derfor
Hvis vi skulle dække 1/3 af jordens energibehov i dag med vindenergi, skulle 1/3 af EU´s landområder dækkes med vindmøller. Det ville koste 32 billioner kroner. Vi bliver derfor aldrig selvforsynende med vindenergi. I år 2050 bliver vores globale energibehov dobbelt så stort, hvis vores energibesparende bestræbelser lykkes. Hvis de ikke lykkes, bliver vores energibehov 3 gange så stort i år 2050.
Forskerens afsluttende kommentar: “Jeg har nu givet mit objektive besyv med i debatten om Nørrekær Enge vindmøllepark og min mund vil herefter være lukket med 7 segl. Vi ytrer os godt nok med, at vi har ytringsfrihed i dette land, men jeg vil ikke sætte min faglighed over styr overfor privatlige og statslige kapitalinteresser af denne kaliber”.
____________________________________________________
LNtK-note: Tak til Allan Grutt Hansen for at beskrive det som kun få forskere i dag har mod til at behandle skriftligt.
Vindmøllestøj er kompliceret at beskrive, men lytter man til dem der bor i det, altså vindmøllenaboerne, har vi for længst overskredet grænsen for at tage hensyn til vore medmennesker.
