Perspektiver på Best Energy’s udsagn omkring Påbøl/Hejmdal vindmøllerne

Herunder perspektiver og nuancer på nogle af Best Energy’s udsagn.

“Ingen modstand i området”Bent Stubkjær udtaler i artiklen “Vinden blæser atter i vindbaronens retning” fra Energiwatch.dk at: “Selvom der er stor opbakning til de vindmølleprojekter, som vi er i gang med ude i Hoven, så er der også nogle enkelte modstandere”

Efter min mening er det en fejlfortolkning af situationen. Indenfor 1500 meter af vindmøllere, er over 90 % af naboerne imod projektet hvis man undtager dem med direkte økonomisk interesse (lodsejere). Tæller man lodsejerne med så er godt 75 % af naboerne imod.o 163 af sognets 440 stemmeberettigede har skrevet under på en fælles indsigelse mod vindmøllerne. Det svarer til 37% af Hoven Sogn. Dertil kommer 14 underskrivere fra Varde Kommune.Ud fra tilbagemelding fra underskriftsindsamlerne, ønskede som minimum et tilsvarende antal at holde sig neutrale ift. projektet når adspurgt. Primær årsag der nævntes var, at bølgerne har gået meget højt i debatten på bl.a. Facebook og i læserbreve. Man ønsker ikke at deltage heri og have sit navn frem. Ud over de 177 underskrifter på den fælles indsigelse er der over 30 individuelle indsigelser mod vindmøllerne. Kun 4 har lavet indsigelse for projektet.

Konklusionen må være, at der ikke er den lokale opbakning til projektet, som vores Energiminister Lars Christian Lilleholt understreger er en forudsætning for opstilling af vindmøller på land. Det håber jeg også at de lokale politikere noterer.

“Ingen større gener for naboer” Bent Stubkjær udtaler endvidere i artiklen på Energiwatch.dk at; “Der er vi så langt væk (egen note: over 900 meter fra nærmeste vindmølle), at der ikke er nogen faktuelle gener. Så der er det meget med følelser og utryghed.” Men er det korrekt, at der ikke er faktuelle gener for naboer der bor over 900 meter væk?

Når man læser Viden om vinds spørgeskemaundersøgelse fra 2016 (hvor de har spurgt folk der bor indenfor 1000 meter af vindmøller), så giver det et andet billede.o 42 % indenfor 1000 meter angiver, at de oplever gener. 17 % af dem i høj grad.o De der generes, nævner støj (ca. 85%), skyggekast (ca. 30%) og udsynet til vindmøller (ca. 25%) som de primære gener.

Og tilføjer man Viden om vinds spørgeskemaundersøgelse fra 2012, så får vi yderligere fakta. Også om naboer fra 1001-2000 meter.o Ifølge den analyse kan 89% af naboerne indenfor 750 meter af vindmøllerne høre dem og hele 29% oplever at søvnen påvirkes af vindmøllerne. Fra 751-1000 meter er det stadig 89% der kan høre vindmøllerne og 15% får søvnen påvirket af vindmøllerne. Fra 1001-1500 meter er det 53 % der kan høre vindmøllerne og 7% får søvnen påvirket af vindmøllerne.o Fra 1501-2000 meter er det 26% der kan høre vindmøllerne og 2% får søvnen påvirket af vindmøllerne.

Omregnes det til naboerne indenfor 1500 meter ved Hejmdal, så vil 5 voksne og 2 børn statistisk set få påvirket søvnen som følge af vindmøllerne.

Dertil kommer, at Best Energy også er bekendt med, at der bor flere personer med PTSD indenfor 1100-1650 meter af vindmøllerne og en lille pige med kunstig hørelse (Cochlear implantat) indenfor 1200 meter. Alle disse er særligt støjfølsomme. I hvilken grad vil de generes?

Vindmøllestøj og køleskabe I to læserbreve belærer Best Energy to naboer, der bor 1480 og 1650 meter fra vindmøllerne, om at de ikke skal frygte støjgener. Støjen fra vindmøllerne (beregnet til 33,2 dB(A) ved den ene nabo) sammenlignes med støjen fra et køleskab. Jf. ovenstående, så kan naboerne godt risikere store gener. Og giver det overhovedet mening at sammenligne med støjen fra et køleskab?

Ifølge debatindlægget ‘Vestas selvmål’ fra Jyllandsposten (2013) så har et køleskab et lydtryk på 30-32 dB i 1 meters afstand fra køleskabet. Vi er altså i en situation hvor støjen fra vindmøllerne i ca. 1600 meters afstand, er højere end støjen fra et køleskab i 1 meters afstand. Gå 10 meter væk fra køleskabet og er støjen så godt som væk. Går man 10 meter længere væk fra vindmøllerne larmer det præcist lige så meget som før (på nær nogle brøkdele af en dB). Det er desværre også oplevelsen fra flere af dem, der er så uheldige at bo tæt på en kæmpevindmølle. Støjen er alle steder, og man kan ikke ‘slippe væk’.

Derudover er det bredt anerkendt, at vindmøllestøj er markant mere generende end mange andre typer støj (bl.a. trafik, fly, tog). Så mon ikke sammenligningen mellem køleskabsstøj og vindmøllestøj er at sammenligne æbler og pærer?

For reference så se fx den korte video om familien Middelboe i Nordjylland på Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøllers Facebook. De bor 2300 meter fra nærmeste vindmølle i Østerild og er beregnet til 34,3 dB(A) i VVM rapporten v. 8 m/s. Det ligger på niveau med støjforholdene for de to naboer Best Energy skriver om i læserbrevene. De oplever store gener jf. videoen.

Så kan man selv vurdere om den beregnede støj, der kan laves i et program, eller de faktiske oplevelser hos en familie vægter højest. Og man kan gøre sig et par ekstra tanker til, om det er generende for folk med PTSD. Det er der desværre nok høj risiko for.

“Ingen støjproblemer på Hejmdal” Slutteligt, så melder Best Energy ud, at der er ‘Ingen støjproblemer på Hejmdal”, som svar på artiklen omkring Danmarks Naturfredningsforenings indsigelse. Der refereres til, at der ikke findes støjgrænser for den type fredsskov som plantagen er. Men igen er regler én ting og oplevelse en anden ting.

For der kan dårligt herske tvivl om, at vindmøllerne ofte vil være et dominerende element i oplevelsen af plantagen. Både visuelt og støjmæssigt. 3 af vindmøllerne står så tæt som 100-300 meter fra plantagen, så selv ved lave vindhastigheder vil nogle dele af plantagen have støjniveauer over de omtalte 44 dB(A). Og med vindmøllestøjens særprægede lyd, vil det ikke kunne skjules i lyden fra træer og buske. Det beskriver Miljøstyrelsen også selv i deres bekendtgørelse. Det vil altså ændre oplevelsen og for mange nok gå ud over den rekreative og kulturelle værdi.

I en kommentar nævner Best Energy, at vindmøllerne kun er synlige fra ét sted i plantagen jf. VVM rapporten. Men man skal ikke være biolog for at vide, at løvtræer kun har blade på træerne ca. halvdelen af året. Og med den mængde løvtræer der er i plantagen kan det næppe være korrekt hvad der beskrives i dette politiske beslutningsdokument.

Og VVM rapporten fortjener efter min mening en ekstra gennemgang af forfatterne. Ved gennemlæsning kan man finde den ene mangelfulde vurdering og/eller beskrivelse efter den anden. I bedste fald er det et udtryk for sjusk eller fortravlethed. I værste fald et udtryk for bevidste forsøg på at misinformere læser. Men den del skal selvsagt ikke tilskrives Best Energy.