Fakta, evidens, dokumentation, peer review og videnskabelige undersøgelser er begreber, der i læng bruges for at understøtte en holdning. En holdning, som er baseret på ideologi eller religion eller på ønsket om egen vinding. Hvor ofte har man ikke hørt: »En forsker siger et, mens en anden forsker siger andet.« At søge på nettet og inde en lok artikler om et emne, udvælge dem man synes er interessante og sluttelig kopiere udvalgte sætninger ind i en rapport, er ikke videnskab.
Eks: Kræftens bekæmpelse har iværksat en undersøgelse, hvor målet er at »inde ud af, om udsættelse for vindmøllestøj medfører øget risiko for hjertesygdom, når man anvender det danske cancerregister«.
Selv om man laver en undersøgelse, som resulterer i en artikel, der godkendes gennem peer review (af et uafhængigt ekspertpanel) er det kun en godkendelse under de givne forudsætninger. En sådan undersøgelse er god, dersom den besvarer spørgsmålet. Men denne tager ikke højde for spørgsmålet om det er et rimeligt mål netop ikke at få hjertesygdom, om cancerregisteret er anvendeligt. Oplægget vil således ikke besvare spørgsmålet om hvilken mølleafstand, der giver sikkerhed for rimelig livskvalitet.
Da man har stillet det forkerte spørgsmål vil man næppe inde en sammenhæng. Og så skal man huske at mangel på bevis på en sammenhæng ikke er ensbetydende med at denne sammenhæng ikke eksisterer, kun at man ikke har fundet den.
Går jeg ned i byen for at lede efter min cykel uden at inde den, er det ikke bevis på, at den ikke er der.
Af Peter Prinds, Christiansfeld
Bragt i Sjællandske den 24. september 2016
