LNtK har sendt følgende brev til alle kommunalbestyrelses- og folketingsmedlemmer:
Helbredsundersøgelsen vedr. påvirkning fra vindmøller
Man besluttede i 2013 at gennemføre en helbredsundersøgelse, fordi man manglende viden om de store vindmøllers påvirkning på naboernes helbred. Man havde ganske enkelt ikke dokumentation for, at det var forsvarligt, at opstille store vindmøller så tæt på naboerne, som man gjorde. Den manglende dokumentation blev tydeliggjort gennem flere samråd med miljøministeren og sundhedsministeren, og ved forespørgsler både fra bekymrede naboer og borgmestre.
Skal man vente på helbredsundersøgelsen?
At man den gang – og igen nu – fra ministrenes side vælger at skrive ud til kommunerne og forsikre om, at disse roligt kan fortsætte opstillingen af vindmøller mens undersøgelsen pågår, kan kun undre. Det begrundes med, at der ikke findes nogen dokumentation for, at vindmøller skader naboernes helbred. Omvendt er man stadig ikke i besiddelse af dokumentation for møllernes uskyld. Så selvfølgelig skal man vente på undersøgelsen.
Og det skal man, selv om ministrene frasagde sig den allerede inden den var gået i gang, og man således godt kan mistænke, at undersøgelsen er konstrueret, så den ikke kan vise en sammenhæng mellem støj fra de store vindmøller og helbredsskader.
Hvad viste den Canadiske undersøgelse?
I forsommeren forelå resultatet af en større, Canadisk undersøgelse. Den overordnede konklusion var, at man ikke fandt en direkte sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom. Undersøgelsen finder dog en signifikant sammenhæng mellem oplevet stres, et højere niveau af stresshormonet kortisol og vindmøllestøj. Man omtaler disse helbredsgener som indirekte effekter.
Man fandt – ligesom tidligere internationale undersøgelser også har vist – at der er en markant stigning af antal generede naboer når støjniveauet fra vindmøllerne overstiger 35 dB(A). For støjniveauer over 40 dB(A), følte hele 20% af naboerne sig ikke bare ”annoyed”, men ”highly annoyed” – dvs. ikke bare generet, men meget generet.
Mange generede
Støjgrænsen i det åbne land i Danmark er 44 dB(A), mens den er 39 dB(A) ved tæt beboelse. Der er ingen tvivl om, at en stor andel af de nærmeste naboer (53% ifølge VidenOmVinds egen undersøgelse fra 2012) føler sig generet af vindmøllestøj. Der er heller ingen tvivl om, at denne følelse af at være generet på sigt kan give helbredsskader.
Den Canadiske undersøgelse bekræftede i øvrigt også tidligere undersøgelser i, at støj fra vindmøller opleves betydelig mere generende end trafikstøj (op til syv gange mere generende).
Behov for en bæredygtig grøn omstilling
Hvis den grønne omstilling skal lykkes og kunne overføres til resten af verden, må den være bæredygtig. Det er den ikke i dag, når så stor en andel af de nærmeste naboer generes af møllerne.
Ministrene og vindindustrien ønsker, at kommunerne skal fortsætte udbygningen med vindmøller på land, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have for naboerne.
Vi vil på vores side kraftigt opfordre jer til at kræve større hensyntagen til vindmøllernes naboer og omgivelser i forbindelse med udbygningen. Dette vil nødvendigvis betyde større afstand mellem mennesker og møller, end tilfældet er i dag.
