• søndag , 9 februar 2025

“Canadas Wind Power Disaster”, læs Sherri Langes brev til Ontarios Auditor General Ms. Lysyk

http://stopthesethings.com/2014/08/22/canadas-wind-power-disaster-laid-bare/

Sherri Lange, der arbejder for na-paw.org (North American Platform Against Windpower), har skrevet et skarpt brev til Ontarios Auditor General. (delstatens “Rigsrevisor”) Her påpeger hun de katastrofale konsekvenser af den vanvittige udbygning med vindparker i delstaten Ontario. Og der er mange! Det er en opsummering af alt det, som verdens protester handler om: Mennesker, naturen, økonomien. Også i Canada synes politikere at leve i en parallel verden, der aldrig nogensinde kan komme i kontakt med befolkningens virkelighed.

Hvorfor er Canada så afgørende vigtig for os i Danmark?

Det er ikke kun den nuværende danske sundhedsminister, der venter på den canadiske helbredsundersøgelse, men også naboer til vindmøller – i hele verden. Undersøgelsens resultater ventes at blive offentliggjort i efteråret 2014. Stilhed.eu holder øje med Canada Health Researchs hjemmeside og vil straks skrive om nyheden, når den er der.

Med Canadas grundige videnskabelige undersøgelse burde verden få et realistisk billede af, hvordan befolkningen ude i landlige regioner reagerer fysisk og psykisk på vindkraftværkers tilstedeværelse i naboskabet. Resultaterne vil være så tydelige, at verdens vindenergipolitik må revideres, hvis mistanken nu endelig bliver videnskabeligt bekræftet: Vindmøller, der opererer for tæt på beboelse, skader menneskers sundhed og velvære.

 

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar