SUPERNØRDET SØNDAG
19 okt 2025
I dag skal det handle om hjernen og infralyd.
Du får her to forskningsartikler, der begge peger på, at hjernen reagerer på infralyd, dvs. lyd som man ikke hører. Vindmøller genererer store mængder af infralyd – jo større desto værre, som vi lærte af professor Ken Mattsson.
Ændringerne i hjerneaktiviteten sker især i områder, der styrer følelser, opmærksomhed, balance, bevægelse mv. Personer reagerer forskelligt afhængig af deres individuelle følsomhed for støj – præcis som vi lærte af speciallæge og otoneurolog Håkan Enbom.
Begge er forsøg med et begrænset antal deltagere og påvirkning over kortere tidsrum (max 4 uger), men de viser tydeligt, at hjernen påvirkes af infralyd. Det vi alle mangler svar på er, hvor påvirket ens hjerne bliver af at bo tæt på en vindmølle i årevis, når det er tydeligt, at hjernen rent faktisk påvirkes af lyd, som man ikke hører.
I forskningsartiklen af Forlim et al., 2024, undersøges det, om længerevarende eksponering for ikke-hørbar infralyd kan påvirke hjernens funktion – især med fokus på, hvordan hjernens områder kommunikerer i hviletilstand.
I forsøget deltog 38 mennesker, der blev delt i to grupper. Den ene blev udsat for 6 Hz infralyd 8 timer hver nat i 4 uger. Den anden gruppe var en kontrolgruppe, der ikke blev udsat for infralyd. Før og efter eksponeringen blev hjerneaktiviteten målt med fMRI-scanninger. Deltagerne skulle også svare på spørgeskemaer om, hvor generede de var og hvilke symptomer, de havde.
Forskerne fandt ændringer i specifikke dele af hjernens netværk, der er relaterede til opmærksomhed, kognitive processer og sansning. Dem, der var mest følsomme for lyden, viste andre mønstre i hjernen end dem, der ikke var så generede.
https://www.nature.com/articles/s41598-024-76543-2.pdf
I forskningsartiklen af Weichenberger et al., 2017, undersøges det, om infralyd i det niveau, hvor man næsten kan høre den, kan påvirke hjernens aktivitet og forbindelser i hviletilstand.
I forsøget deltog 14 raske mennesker, der blev fMRI-scannet gennem tre sessioner i hvile. Den ene uden lyd (kontrol), den anden med en tone lige under personens høretærskel og den tredje med en hørbar tone. Før sessionerne var personernes individuelle høretærskel blevet fastlagt.
I området lige under høretærsklen fandt man forandringer sammenlignet med både kontrolsessionen uden lyd og sessionen med hørbar lyd. Forandringerne var relateret til hjerneområder beskæftiget med hørelse, følelser og regulering af opmærksomhed og konfliktløsning. Aktivering af områder som amygdala kan antyde, at man får en øget følelse af stress og at være i alarmberedskab, selv uden at kunne høre lyden.
https://journals.plos.org/plosone/article/file?id=10.1371/journal.pone.0174420&type=printable
