SUPERNØRDET SØNDAG
12 okt 2025 (nr 2)
I får en mere i dag. Se også opslaget om fortrængning af dyrearter fra tidligere i dag.
Alle bør kende dette notat om flagermus, solceller og vindmøller fra februar 2025. Det er fra DCE på Aarhus Universitet og er en uddybning af ‘Flagermushåndbogen’ (Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, del 2).
Flagermus står under den allerstrengeste beskyttelse, idet de er på EUs Habitatsdirektivs bilag IV.
Notatet er på dansk og her får du en håndfuld citater. Her er linket til notatet, så kan du selv grave videre:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_07.pdf
Tab af levesteder er især tydelig for skovtilknyttede arter ved opstilling af vindmøller i skov (fx Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier m.fl. 2023, Reusch m.fl. 2023, McKay m.fl. 2024).
Tab af levesteder strækker sig ind i skoven og er, for de mest skovtilknyttede arter, ikke begrænset til selve lysningen omkring vindmøllerne. Fortrængningen af skovtilknyttede arter fra vindmøller i skov er registreret op til 800 m fra vindmøllerne (fx Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier m.fl. 2023, Reusch m.fl. 2023, McKay m.fl. 2024).
Lysninger i skov omkring vindmøller øger desuden risikoen for kollisioner for arter, der jager langs strukturer og i det åbne luftrum, fordi flagermusene fouragerer på insekter, der samles i lysningerne omkring vindmøllerne (Kirkpatrick m.fl. 2017, Ellerbrok m.fl. 2023).
Fortrængningen fra levesteder er ikke begrænset til de mest skovtilknyttede arter. Selv for arter, der jager langs skovbryn og levende hegn ude i mosaiklandskabet eller højt og mellemhøjt over mere åbne områder, er aktivitetsniveauet påvirket af vindmøller i drift (fx Reusch m.fl. 2022, 2023).
Der kan være nedsat flagermusaktivitet mere end en kilometer fra vindmøller (fx Leroux m.fl. 2024, Sotillo m.fl. 2024).
Disse forhold er bestemt ved akustiske registreringer af aktiviteten af flagermus i forskellige afstande fra vindmøller (fx Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier m.fl. 2023, McKay m.fl. 2024) og vha. GPS-sporing af brunflagermus (fx Reusch m.fl. 2023).
Vindmøller kan påvirke flagermusbestandenes bevaringsstatus negativt direkte og indirekte. Dels kan vindmøller medføre øget dødelighed i en grad så bestandene bliver mindre, og dels kan opstilling af vindmøller medføre forringelser af kvaliteten eller direkte tab af levesteder.
Antallet af flagermusdrab per mølle stiger med stigende højde af vindmøllerne og med stigende længde af møllevingerne, mens afstanden mellem møllevingespidsen og jorden ikke har indflydelse på antallet (Grodsky m.fl. 2011, Mathews m.fl. 2016).
Dødeligheden og disse sammenhænge mellem antallet af døde flagermus, vindmøllernes højde og vingernes længde er især tydelige ved møller opstillet i og nær skov.
Der findes især mange døde flagermus ved vindmøller opstillet i eller nær skov og ved vindmøller i trækområder. Modelleringer viser, at risikoen for vindmølledrab af flagermus er forhøjet op til 5 km fra skov og vådområder (Santos m.fl. 2013).
Selv produktionsskove og plantager kan være af væsentlig betydning for lokale flagermusbestande og for den økologiske funktionalitet af flagermusenes levesteder.
Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktionsrate (Altringham 2011).
I gennemsnit dræbes omkring 14 flagermus per vindmølle per år ved vindmøller i Europa (se referencer i Voigt m.fl. 2022).
Det estimat er baseret på undersøgelser ved flere vindmølleparker i forskellige europæiske lande, hvor antallet af døde flagermus er optalt og korrigeret for effektiviteten af eftersøgningerne og andelen af døde flagermus, der forsvinder mellem eftersøgningerne (jf. metode beskrevet i fx Korner-Nievergelt m.fl. 2013).
Ved enkelte vindmøller kan der være over 100 døde flagermus per år (Voigt m.fl. 2022, Sánchez-Navarro m.fl. 2023).
Det fremgår ikke af opsummeringen af mortalitetsraten af flagermus i forskellige europæiske vindmølleparker (Voigt m.fl. 2022), hvor mange af de undersøgte vindmøller, der var underlagt driftsstop og driftsstoppets eventuelle betingelser (fx perioder af året og døgnet, vindhastigheder).
Driftsstop er den eneste dokumenteret effektive metode til at reducere mortaliteten af flagermus ved vindmøller (Voigt & Kingston 2016, Voigt m.fl. 2024).
Støt os med dit medlemskab.
Det koster 150 kr om året.
https://lntk.unioo.info/subscriptions
