SUPERNØRDET SØNDAG
Vindkraft og hjerte-kar-sygdom i Tyskland
17. maj 2026
En ny forskningsposter præsenteret på den nyligt afholdte tyske lægekongres for intern medicin, DGIM 2026, viser en sammenhæng mellem omfattende vindkraftudbygning og øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme.
Forskerne bag studiet kommer fra Johannes Gutenberg Universitet og Universitätsmedizin Mainz og har analyseret sundhedsdata fra fire kommuner i Paderborn-regionen i Tyskland over perioden 2015–2024.
To kommuner med massiv vindkraftudbygning – Borchen og Lichtenau – blev sammenlignet med to kommuner med væsentligt lavere udbygning, Hövelhof og Delbrück. De højt eksponerede kommuner havde i 2024 i alt 224 vindmøller og 533 MW installeret kapacitet, mens kontrolkommunerne havde 8 vindmøller og 14 MW.
Der blev gennemført en retrospektiv, diagnostisk blindet epidemiologisk analyse baseret på officielle sygesikringsdata fra Kassenärztliche Vereinigung Westfalen-Lippe.
Forskerne undersøgte forekomsten af nye diagnoser inden for:
a) hjertesvigt (ICD I50 / I50.1) og
b) alvorlige hjerterytmeforstyrrelser (ICD I49)
Resultaterne viste en statistisk signifikant højere forekomst af både hjertesvigt og alvorlige rytmeforstyrrelser i de kommuner, der var karakteriseret ved markant større vindkraftudbygning (p < 0,0001).
For hjertesvigt rapporteres en gennemsnitlig stigning i perioden 2021–2024 på:
21–51 % i Borchen
20–68 % i Lichtenau
Forskerne konkluderer, at data fra Paderborn-regionen viser en signifikant forhøjet risiko for nye hjerte-kar-sygdomme i kommuner med massiv udbygning af vindenergi, og de anbefaler yderligere forskning for at afklare mekanismer, risikoniveauer og grænseværdier for infralydseksponering.
Kilde: DGIM 2026, Poster P-15-07, Working Group Infrasound, Universitätsmedizin Mainz.
Vi har i et tidligere SUPERNØRDET SØNDAG opslag beskrevet den laboratorieundersøgelse af menneskelige hjertemuskelcellers sammentrækningsevne, som der refereres til i posteren:
https://www.facebook.com/share/p/1PHjcp63id/?mibextid=wwXIfr
Her er linket til Facebook-opslaget d. 17 maj 2026:
