• lørdag , 18 april 2026

Folkesundhed og vindmøllestøj i Europa-Parlamentet d. 24. marts 2026!

Folkesundhed og vindmøllestøj i Europa-Parlamentet d. 24. marts 2026!

Formanden for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller vil være tilstede den 24. marts, når konferencen “Unheard but not Harmless: Public Health and Wind Energy Infrasound” afholdes i Europa-Parlamentet. Konferencen er arrangeret af Europa-Parlamentsmedlemmerne Fernand Kartheiser (Luxembourg) og Virginie Joron (Frankrig).

Professor Ken Mattsson (Sverige) og Dr. Ursula Bellut-Staeck (Tyskland) vil på konferencen præsentere deres forskningsresultater og bekymringer vedrørende de mulige sundhedseffekter af vindmøllestøj og infralyd.

Professor Ken Mattsson holdt foredrag om myter og fakta om måling og beregning af vindmøllestøj ved LNtKs arrangement i København d. 8. oktober 2025. Foredraget kan ses her.

Emnet er meget relevant i forhold til EU’s støjdirektiv. Mange borgere mener, at tiden er inde til, at Europa-Parlamentet tager spørgsmålet op, da der i dag ikke findes en klar EU-retslig ramme, der specifikt regulerer vindmøllestøj og dens potentielle sundhedspåvirkninger på borgere.

Sagen drøftes allerede i Bruxelles, men der er behov for yderligere handling fra Europa-Kommissionen. Borgerandragende 0482/2021, som opfordrer til EU-regler om vindmøllestøj, fik enstemmig opbakning fra Europa-Parlamentets Committee on Petitions (PETI) den 25. september 2025. Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at svare skriftligt på de spørgsmål, der rejses i andragendet.

Andragendet er indsendt af organisationer fra flere EU-lande og afspejler en stigende bekymring blandt borgere over hele Europa.

Hvad kan du gøre nu?

Skriv til dit medlem af Europa-Parlamentet (MEP) og opfordr dem til at deltage i konferencen i Europa-Parlamentet den 24. marts.
Kontaktoplysninger: https://europarl.europa.eu/meps/en/home

Skriv til EU-kommissæren med ansvar for området, Jessika Roswall, og opfordr hende til at handle på baggrund af andragendet.
E-mail: cab-roswall-contact@ec.europa.eu

En kort besked fra dig kan gøre en forskel. Demokrati fungerer, når mennesker siger deres mening! 

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar