• torsdag , 27 juni 2019

Sundhedsundersøgelsen frikender ikke landvindmøller

Afsluttende delundersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse er nu publiceret og indikerer, at vindmøllenaboer har brug for mere sovemedicin end andre borgere…

Indlæg fra LNtK, Marts 2019

Tak for kampen, forskerteam!
På trods af politikernes og vindindustriens ønske om frifindelse, har I formået at presse et lille, men tungtvejende resultat ud af store mængder usikre støj- og andre datamængder.

Vindmøllestøj fra store vindkraftværker gør vindmøllenaboer søvnløse og depressive, det har forskerne fundet ud af. Ved hjælp af data fra det danske medicinregister er det lykkedes at sortere en lille gruppe af vindmøllenaboer fra gigantiske mængder data over den danske landbefolkning og tilordne dem i en minimal boks.

Resultatet er…
Efterspørgslen på receptpligtig sovemedicin og medicin mod depression er signifikant højere hos de vindmøllenaboer, som bor i nærheden af de største vindkraftværker end ikke udsatte borgere.

De naboer, som er mest hjemme og må høre på vindmøllestøj døgnet rundt, er over 65 år og pensionister. Hvordan går det mon med borgere, der har egen virksomhed på adressen? Men der findes ikke data nok for de største vindmøller, da data blev indsamlet fra 1982 til 2013, hvor de små møller dominerede vindmøllelandskabet.

Undersøgelsen blev annonceret i 2013 og påbegyndt i 2014. Hverken forskerne eller ministerierne havde regnet med, at den først ville være afsluttet i 2019 og naboerne har været desperate efter en anerkendelse af deres lidelser. Dermed har vindmølleindustrien haft fulde 5 år til at fortsætte med sin invasion med vindmøller i de kommuner, som ikke ville vente på sundhedsundersøgelsens resultater.

Kommunerne blev opfordret til at fortsætte deres planlægning og udbygning med vindenergi, ministerierne lystrede vindmølleindustriens opfordring. Hvad er der nu sket siden 2014, hvor undersøgelsen gik i gang?

Energistyrelsen har udgivet alle data over vindkraftanlæg, bl.a. for idriftsatte anlæg på land. Her kan vi se, at udbygningen blev udvidet efter de første års stilstand. I 2014 og 2015 kom der mange husstandsvindmøller op, men efter ændringen af reglerne i december 2015 var det slut. Nu er billedet forandret og de store vindmøller blev etableret igen. Vi kan se, at der i 2016 blev bygget 529 vindkraftværker, 221 vindmøller i 2017 og 90 anlæg i 2018.

Det betyder, at der blev etableret hundredvis af nye store vindkraftanlæg tæt på danske landfamiliers hjem, uden at tage hensyn til menneskers helbred. Der gælder stadig regler for 4 x møllehøjdes afstand for kæmpemaskiner, hvis kapacitet (MW) bliver større og større. Regeringen ønsker at fortsætte med denne regel.

Stadig er der ingen regler for realistiske uafhængige støjmålinger inde i familiernes hjem, stadig er der ingen registrering af støjsyge naboer. Sundhedsstyrelsen afviser at beskæftige sig med vindmøllenaboernes klager.

Hvad er det, som Kræftens Bekæmpelses forskerteam har været oppe imod?

For det første må vi nævne det voldsomme pres fra ministerierne, vindmølleindustrien og vindmøllelobbyisterne. For det andet var der også de ramte familiers forventning om opbakning. Det var dem, der oplevede pinefulde søvnløse nætter, hovedpine, koncentrationsbesvær, højt blodtryk, næseblod og trykken i ørene. 

Vindmøllenaboerne bor ikke kun i Danmark. Danske Vestas er stolt af sin eksport til hele verden og derfor findes der tusindvis af vindmølleområder, hvor naboer fortæller den samme historie. Siden vindparken kom op, er livskvaliteten forsvundet, husets værdi forringet, omgivelserne og naturen skamferet. Det gælder i Danmark og også i for eksempel Tyskland, Holland, Frankrig, Portugal, Sverige, Norge, Finland, Irland, Skotland, Tyrkiet, USA, Canada, New Zealand og Australien. Alle steder, hvor store vindkraftværker står tæt ved familiers hjem, er der klager. Vindmøllenaboernes første oplevelse er netop, at de ikke kan sove om natten, når vinden blæser i en speciel retning og jager rotorbladene rundt og rundt.

De danske folketingspolitikere burde sætte sig grundigt ind i emnet og se ud over andedammens bredder. Det kan godt være, at lille Danmark med knap 6 millioner indbyggere ikke har datamateriale nok til at bevise de alvorlige sundhedsskader over hele linjen, men ville det ikke være nok bare at lytte til Danmarks landbefolkning og sørge for ærlige støjmålinger i naboernes hjem og sørge for retfærdige afstandsregler?

LNtK – når mennesker betyder mest

Læs LNtK’s undersøgelse om “Livsvilkår i vindmølleområder”

– her fortæller vindmøllenaboer om deres egne oplevelser med vindmøller i nærområdet og LNtK-undersøgelsen viser at problemerne er omfattende:

  • 85 % af vindmøllenaboerne er generet af vindmøllestøj i dagtimerne i forskellige grader,
    heraf 31 % i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.


  • 59 % af vindmøllenaboerne får deres nattesøvn påvirket negativt af vindmøllestøjen,
    heraf 22 % i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.


  • 56 % føler at deres helbred er blevet ændret negativt efter vindmøllerne er stillet op,
    heraf 24 % i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.


  • 72 % føler at vindmøllerne har påvirket families trivsel
    heraf 17 % i “Høj grad” eller “Meget høj grad”.



Relaterede indlæg

Skriv en kommentar