• torsdag , 13 februar 2025

windPRO – vindmølleindustriens program mod vindmøllenaboer

Det må være dejlig nemt og hyggeligt, at sidde der ved sin PC og beregne støjen fra vindmøller, så industrien, opstilleren, jordejeren, kommunen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Energistyrelsen er tilfredse.

Vindmølleindustrien ejer sit eget software program, windPRO - som lynhurtigt kan fremtrylle alle de nødvendige præcise data, så detaljerne passer som fod i hose. Loven er opfyldt. Vindparken kan godkendes og alt kører som planlagt.

“The Decibel module makes it easy to calculate the noise impact of at wind farm project, interactively adjust the turbine layout and generate documentation for authorities and neighbours using the built-in country specific calculation models.”

(Decibel-modulet gør det nemt at beregne støjpåvirkningen af ​​et vindmøllepark-projekt, justere interaktivt turbinelayoutet og generere dokumentation for myndigheder og naboer ved hjælp af de indbyggede landespecifikke beregningsmodeller.)

DECIBEL

På youtube kan vi finde videoer med anvisninger om, hvordan man nusser med alle de sjove detaljer med alle de forskellige vindmøllemodeller, landenes diverse støjregler og landskaber – og naboafstande. Keine Hexerei, nur Behändigkeit! Projektet kører gnidningsfrit. Når alt er plottet ind, som loven foreskriver, ligger resultatet klart: Vindparken kan bygges uden forhindringer.

De eneste, der ikke kan være tilfredse med windPROs teknologi, er landfamilierne. Deres omgivelser bliver nemlig invaderet af gigantiske tekniske strukturer, der støjer og skaber visuel uro dag og nat.

Det lovlige grundlæg for windPRO er Miljøstyrelsens ”Vindmøllebekendtgørelse”, der regulerer vindmøllers støjniveau ved kun to vindhastigheder, 6 m/s og 8 m/s. Ved alle andre vindhastigheder kan turbinerne køre med fuld kraft.

Vindmøllebekendtgørelsen bestemmer også, at der ikke kan måles støj inde de støjramte naboers huse.

Argumentationen for at nægte naboerne muligheden for at få nøjagtige støjmålinger, især i de laveste frekvensområder, er ikke indlysende for normalt begavede mennesker. I stedet for at mistænke alle mulige støjkilder i og omkring huset for at forstyrre målinger, ville det være logisk at slukke for vindmøllerne, måle igen og beregne forskellen mellem de to resultater.

Vindmøllenaboer i hele verden klager over vindmøllestøj, men regeringerne rundt omkring har ikke villet hjælpe deres egen befolkning.

Gælder det virkelig DEN GRØNNE OMSTILLING og KLIMAMÅLET og dermed hele klodens overlevelse?

Eller handler det alligevel først og fremmest om den danske vindmølleindustris eksporteventyr?

Når vi som oplyste borgere søger officielle informationer om de dybeste frekvenser, infralyd, får vi forskellige informationer. Miljøstyrelsen, der har sørget for fordelagtige betingelser for vindmølleindustrien i Danmark skriver:

“Vindmøller udsender også infralyd, som er lyd ved særligt lave frekvenser. Infralyd opfattes med ørerne på samme måde som andre former for lyd, og infralyd kan høres, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Når infralyd kan høres, vil det opleves generende. Når infralyd ikke kan høres, påvirker den ikke helbredet.

De vindmøller, vi kender i dag, udsender så svag infralyd, at selv helt tæt ved vindmøllen er lyden svagere end høretærsklen. Derfor er infralyd ikke et problem i forbindelse med moderne vindmøller. Den tekniske definition på infralyd er lyd i frekvensområdet under 20 Hz (med færre end 20 svingninger pr. sekund).”

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/stoej/vindmoeller

En anden myndighed, Arbejdstilsynet har en anden opfattelse af infralyd:

“Infralyd defineres som lyd med en frekvens under 20 Hz. Infralyd siges normalt at ligge under det “hørbare område”.

Infralyd kan dog høres i hvert fald ned til ca. 2 Hz, hvis lydtrykket er stort nok. Infralyd opfattes ofte som en rumlende eller buldrende lyd.

Man kan også få fornemmelsen af trykken for ørene. Er frekvensen under 15-17 Hz opfattes den ikke som en tone, og ved de laveste frekvenser kan man fornemme lyden af de enkelte svingninger.

Som eksempel på infralydkilder kan nævnes:

Ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, ovne, turbiner, langsomtgående motorer og transportmidler som biler, lastbiler, tog, skibe og fly.

Infralyd forekommer ofte sammen med almindelig støj, især kraftig lavfrekvent støj i frekvensområdet 20-100 Hz.”

https://at.dk/regler/at-vejledninger/infralyd-d-6-5/?

Danskerne derude på landet betragtes af Christiansborgs politikere åbenbart som åndeligt tilbagestående individer. Dem kan man nemt skræmme med verdens undergang og derfor hedder parolen: Vindmøller skal op – ligegyldigt hvor og hvordan.

Så længe lovgivningen arrangeres til vindmølleindustriens fordel og ikke bekymrer sig om sin egen landbefolkning, ser det kulsort ud i den grønne agenda. Ingen af de plagede vindmøllenaboer har en chance for at bevise, at vindmøllers støjbelastning er uacceptabel. Vindmølleindustriens nye, helt uhørt høje og kraftige modeller har givet endnu mindre tillid til Miljøstyrelsens vilje til at beskytte landdistrikternes befolkning.

Det kan ikke være rigtigt, at landfamiliers ejendom og helbred skal ofres for den GRØNNE OMSTILLINGS SKYLD.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar