• onsdag , 4 december 2024

“Vindmølle-el er simpelthen mindre værd.” Sådan! Læs Mads F. Hovmands indlæg i Jyllands-Posten, 19.8.2014

Udregningerne holder måske, men budskabet vildleder

AFMads F. Hovmand, seniorforsker, Biologisk Institut, Københavns Universitet

”Landmøller er billigst”? Det kan undre, at Energistyrelsen lægger navn til konklusionen i betragtning af, at møllerne modtager milliardtilskud, betalt af forbrugerne. Min kritik af den opreklamerede ”nyhed” er ikke en kritik af udregningerne, men af at forudsætninger for udregningerne ikke præciseres. Herved bliver budskabet vildledende.

Energistyrelsens Kristoffer Böttzauw svarer i JP 31/7, at beregningerne forudsætter en situation, hvor de elproducerende kraft-værker eller møller skal opbygges fra grunden. Det er bare ikke et aktuelt scenarie. Danmark har nye og energieffektive kraftvarmeværker, der i stigende grad omlægger brændslet fra kul til gas og biomasse for at reducere CO2-udslippet.

Derudover kan man ikke sidestille salgsværdien af elektricitet, der kommer, når det blæser, med en styret el-produktion fra elværkerne. Den aktuelle rapport fra Ea Energianalyse fremhæver da også, at »beregningerne tager ikke hensyn til, at den producerede el fra forskellige anlæg vil have forskellig værdi for elsystemet«.

Problemet for vindmøllestrøm er, at produktionen svinger inden for få timer. Når det blæser kraftigere, opstår der overproduktion af el, som nettet kun vanskeligt kan regulere. Elværkerne leverer derimod, når der er brug for el; det afspejles i afregningspriserne. Elværkerne sælger el, der ligger 25 pct. over el fra vindmøller. Vindmølle-el er simpelthen mindre værd.

Vindmølle-el ”styrer” i realiteten eksport af overskuds-el og import af el i mangelsituationer. Det ses af handelstallene for el for 2013. Eksportprisen er 22 øre/kWh, mens el importeret i mangelsituationer koster 34 øre/kWh – en forskel på 50 pct. Hvis det var elværkernes produktion, der styrede import/eksport, så ville det være omvendt. Elværkerne producerer kun til eksport, når der er penge i det.

Dyrere el fra møller

Vindmøllernes påvirkning af elmarkedet er stigende, men ikke på den positive måde, som mølleindustrien påstår, og Christiansborg tror.

Energistyrelsen hævder desuden, at »el fra havmøller er næsten dobbelt så dyrt som el fra landmøller«. El fra landmøller koster kun 32 øre/kWh, mens el fra havmøller koster 59 øre/kWh.

Økonomiudregningerne fra vindrapporter (UEDP, feb. 2010) viser, at landmøller (80 m navhøjde) på vindrige lokaliteter producerer el til 28 øre/kWh, mens landmøller på lokaliteter med lavere vindhastigheder producerer til 45 øre/kWh. Havvindmøller på gode lokaliteter producerer til 52 øre/kWh. Indregner man prisstigninger siden 2009, så passer UEDP-rapportens tal med Energistyrelsens udregning, men kun når man sammenligner med de bedste mølleplaceringer på land, med laveste produktionspriser.

Folketinget har imidlertid bestemt, at alle kommuner – også dem, der har dårlige vindressourcer – skal have opstillet 150 meter høje megamøller. Da størstedelen af Østjylland, Fyn og Sjælland ligger i de laveste vindkategorier (Risøs og Energistyrelsens vindkort, 1999) medfører det en højere pris for landmølle-el.

Det er ikke ligegyldigt, om man sammenligner havmøllerne med godt eller dårligt placerede landmøller. Produktionsprisen fra havmøller er kun 7 øre/kWh dyrere end for ”dårligt placerede” landmøller (UEDP, 2010) eller en 16 pct. dyrere produktionspris. Dette svarer til engelske udregninger, hvor velplacerede havmøller producerer til en pris, der er 20 pct. over elprisen fra gennemsnitligt placerede landmøller (Energy Choices, UK 2014).

Havmøller har flere fordele

Konklusionen må være: Hvis man absolut vil have flere vindmøller, skal man på land vælge de bedste placeringer, hvor møllerne ikke har behov for tilskud. Når Folketinget derimod vælger at plastre hele landet til med møller, så bliver den gennemsnitlige produktionspris så høj, at havmøller også prismæssigt bliver et alternativ. Havmøllerne har desuden den fordel, at de producerer mere strøm og over længere perioder. Havmøller producerer halvdelen af deres maksimale kapacitet i 45 pct. af årets timer. Mens de nuværende landmøller tilsvarende producerer halvdelen af deres kapacitet i 20 pct. af årets timer.

Klimakommissionens rapport fra 2010 anbefaler da også: »De fleste af møllerne skal placeres på havet«.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar