Hele kommentaren findes under indlægget fra den 27.5.14 under stikordet “vindmølleberedskab”
“Jeg har jo hørt at Landsforeningen mod kæmpevindmøller er en form for rejsehold, der rejser rundt i hele landet og med deres subjektive synspunkter prøver at overtale folk i de pågældende lokalsamfund – så hvis du er med der, så tænker jeg at i nok også kommer denne vej, og så kunne jeg måske passes ind.”
Henriette har hørt, men hun har ikke engang læst vores internationale videnskabelige materiale og vores ufattelig mange forskellige indlæg. Det var dog skuffende!
Og en vigtig meddelelse: Jeg er kun blevet inviteret én eneste gang til et borgermøde i Køge for at fortælle om Stevnsborgernes kamp for en megavindmølle-fri kommune. Stevnsborgernes sejr resulterede i en belønning uden lige: Optagelse i UNESCO’s Verdens Naturarv. Det ville ikke have været muligt med Stevns Klint som “en lagkage med for mange lys i”. 1965 indsigelser imod MONSTERMØLLER, 10 for.
Jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan være bekendt at tage Henriette med, hvis nogen inviterede mig igen. Borgere kan ikke lige automatsvar, har jeg fornemmet. Derfor holder de sig også væk fra de officielt stramt styrede møder, hvor Miljøstyrelsens Rejsehold stjæler borgernes taletid ved at gentage lovtekster med dvælende stemme. Borgerne vil meget hellere komme til møder, hvor de bliver taget alvorligt og hvor de har lov til at tage nogle af deres selvvalgte fagfolk eller erfarne medborgere med.
Køge har ikke fået MONSTERMØLLER, men det er nok ikke min fortjeneste, men politikernes egne overvejelser.
“Og man kan jo sige, at jeg skal leve her på jorden lidt længere en dig, Greta, og derfor har jeg altså interesse i at sikre, at den er så dejlig som nu – også om 50 år.”
Første indskydelse: Hvor har hun fået mit personnummer fra? Anden lidt mere filosofisk tanke: Er det ikke ret dristigt at sige, at man lever 50 år endnu? Hvad med lidt mere ydmyghed overfor sin egen skæbne? Hvad med at meditere lidt og læse udødelige forfatteres ord, for eksempel: “Man’s Search for Meaning” af Viktor E. Frankl. Eller “1984” af George Orwell?
Er der ellers mere at tilføje?
Jo, hvis skribenten af kommentaren er den Henriette, som jeg tror hun er, så er hun Project Coordinator Vedvarende Energi og har deltaget i et seminar ved navnet: “Folkelig deltagelse i omstillingen til vedvarende energi”.
Man kunne også tilmelde sig hos samme Henriette til et Gå-hjem-møde på Bornholm med emnet: Styrk vindmøllelaug i kommunen og det lokale.
VedvarendeEnergi har i øvrigt annonceret for frivilligt arbejde ved “Projekt frivilligt” på Køge Gymnasium
Og her kommer de purunge ind i billedet, som ikke indbefatter projektkoordinatorer:
Her er deres program fra Køge Gymnasiums hjemmeside:
_________________________________________________________________________
Vedvarende energi
I organisationen VedvarendeEnergi er vi i gang med at styrke det frivillige arbejde og i den forbindelse gør vi selvfølgelig brug af Projekt Frivillig.
Men vi vil også gøre opmærksom på, at vi udover de opslåede frivilligjob, gerne hjælper med at skræddersy forløb sammen med elever og vores lokale foreninger.
Det kunne for eksempel være et forløb som webmaster for en lokalforening, facebook-redaktør for en lokalforening, eventkoordinator på en udstilling af vedvarende energi, undervisning af andre unge i vedvarende energi eller skribent for vores medlemsblad.
_______________________________________________________________________
Undervisning af andre unge i vedvarende energi….det var lige det, indlægget fra den 27.5.14 handlede om: At manipulere helt unge mennesker med ensidig information for en ideologis skyld, at drage dem ind i en konflikt, hvor de slet ikke hører hjemme. At fodre dem med politiske programmer som “100% vedvarende energi”, for at fremme egne interesser. At kapre helt unge mennesker, børn, skoleelever, det er en almen kendt strategi. Og den er usmagelig! Den er uværdig! Og den minder om “Ungpioneers” o.l. bedrifter.
Hvad med at undersøge til bunds, hvilke saglige videnskabelige informationer der findes hele vejen rundt?
Hvad med at møde rigtige familier, som er blevet naboer til MONSTERMØLLER, se dem i øjne og spørge:
Hvordan har du det egentlig med at leve klods op ad en vindmøllepark?
Hvor skal du sove i nat, min ven?
Kan vi ikke lige bytte bolig i et par måneder?
Jeg vil så gerne vide, hvordan det er, at være nabo til en MONSTERMØLLE?
Bare kom i gang og bland dig med folket, kære Henriette.
