”Hvad skal væk, Barsebäck. Hvad skal ind, sol og vind.” Det var sloganet i 70’erne med demonstrationer mod atomkraft, og det havde den effekt, at politikere med Margrete Auken og Lone Dybkjær i spidsen fik gennemført en lov, der forbød brug af a-kraft i Danmark, men med den efterfølgende sætning: … med den nuværende teknologi. Det var i 1985 og det var a-kraft med uran og ikke det meget mindre radioaktive thorium.
Læs hele artiklen fra d. 8. februar 2012 på www.denkorteavis.dk
Jens Rasmussen
Teknologiudviklingens retning indenfor energi styres måske meget mere af samfundsepokernes diskurs end man regner med!
A-kraften blev farlig fordi man frygtede for krig i den kolde krigs tid!
Vindmøller blev taget frem af Tvind-skolen i Ulfborg som en moddiskurs overfor det kapitalistiske samfund!
Vindmøller blev senere ført frem i Co2 og klimaets navn!
A-kraften vil nu blive brugt rundt i verden i klimaets og den økonomiske krises navn!
A-kraft er den ultimative energikilde, som kan redde klimaet og økonomien. A-kraft udslipper ikke Co2, og det er både effektivt og billigt. Derfor bygger Finland store a-kraftværker og USA overvejer en alvorlig udbygning af a-kraften. Barack Obama tager både klimaet og økonomien alvorligt. Og vore naboer svenskerne har det også udmærket sammen med deres a-kraftværker ligesom Franskmændene.
Illustreret videnskab har en artikel i det seneste nummer om Thorium (salt-reaktorerne). De er helt sikre og meget billigere at drive end de nuværende a-kraftværer, som er dog er meget billigere at drive end vindmøller, solceller, biogas osv. Sjovt nok var det behovet for plutonium til at atombomberne, der førte teknologiudviklingen ind et spor med uran-værker og ikke med det mere ufarlige Thorium. Det var således den tids politiske frygt-diskurs, som via det amerikanske militær-politisk-økonomiske-erhvervs-industrielle kompleks førte A-kraften ind i en farligere og dyrere uran-baseret bane.
Det er ganske vist, at a-kraft er meget mere økonomisk og effektivt til at redde klimaet end nogen anden teknologi, som vi kender i dag. Ja vi kender faktisk ikke nogen effektive alternative løsninger.
Man kan vel næppe kategorisere Svenskere, Finnere, Franskmænd og Amerikanere som uansvarlige mennesker, sådan mere generelt set. De tager således effektivt medansvar for klimaet ved at anvende a-kraft.
Det er vel et godt spørgsmål om Danmark egentlig tager det medansvar, som vi kunne tage. Vi vil jo ikke anvende den effektive og økonomiske energikilde, som rent faktisk redder klimaet. Okay – vi snakker om, at vi vil redde verden og økonomien med vindmøller – men den teknologi er ikke realistisk i det omfang, man har snakket om. Vindmøller kan have en plads, hvor det blæser meget mere, end det gør på landjorden de fleste steder i verden. Men det bliver ikke til mere end det.
Når klimaet og verdensøkonomien bliver en diskurs, som bliver tilstrækkelig alvorlig, vil jeg tro, at man opfører mange a-kraftværker rundt i verden og man vil begynde at speede udviklingen af thoriumværkerne op i hastighed, ligesom den gang, hvor man skulle bruge plutonium til at bygge bomber og derfor udviklede uranværkerne meget hurtigt. Vindmøller vil ikke overleve teknologisk, når først verden tager klimaet og den økonomiske krise alvorligt. Det viser plottet allerede nu. Det er blevet langt mere legitimt at drøfte a-kraft igen. Thorium værkerne vil gøre a-kraft-teknologien til en næsten grøn teknologi i diskursen.
Når diskursen skifter, drejes teknologiudviklingen i den retning, som diskursen er gået. Vindmøller glider ud – evt. vil de blive anvendt på havet en smule. Men kravet om billig og effektiv klimaløsning vil naturligvis føre til, at man vender sig hen mod a-kraft og Thoriumværker i størstedelen af verden.