Vind: Konkurrenceevne på linje med kul og gas i 2016 – avis

Jens Rasmussen

Kalkulationen er direkte mangelfuld og forkert!

Men det er tankevækkende, at når støtten indregnes, indser man, hvordan statsstøtten til hver vindmølleproduceret kWh i Danmark via PSO-afgiften faktisk bliver højere og højere på grund af den nyeste teknologi fra Vestas og Siemens! Det sker endda samtidigt med, at man påstår, at omkostningerne direkte bliver lavere. Dette forklares i det følgende.

Det forkerte i avisens regnestykke er, at så længe, vindmøller kun kan producere når det blæser, skal omkostningen til ledig kapacitet på andre kraftværker tillægges den direkte omkostning pr. kWh fra vindmøllerne. Dertil kommer et tillæg til forøgede omkostninger til transmissionen af EL, som Lars skriver om. Vindmølle-EL er således meget dyrere at fremstille, når de nødvendige mer-omkostninger til backup og transmission medregnes. Dog vil havvindmøller give betydeligt billigere EL end landvindmøller.

Hvis avisartiklen havde ret, burde man jo omgående standse næsten hele statsstøtten til vindmøller over PSO-afgiften på EL. Men energistyrelsen fortsætter jo med at betale næsten hele vindmøllens investeringssum til vindmølleejerne i støtte foruden at betale store støttebeløb til ejerne når møllerne er blevet 20 år gamle i form af nedrivningsstøtte! Men det er et faktum, at hver af de 8 stk. Siemens vindmøller, der skal rejses ved Tim i Vestjylland, vil modtage 33 mio. kr. i direkte støtte.

Hver vindmølle, som modtager 33 mio kr. i støttebeløb, får således et større beløb i støtte end møllerne reelt koster at anlægge! Møllerne forventes ikke at skulle fremstille mere EL pr. år end så mange andre danske vindmøller på 3 til 3,6 MW i størrelse. Vingerne er også kun beregnet til 3,6MW møller, men på en eller anden snedig høj-teknologisk måde, er det lykkedes for Siemens at udstyre møllerne med en 6MW generator. Da vingerne bestemmer produktionen af EL, bliver EL-produktionen alligevel ikke større, men støttebeløbet beregnes nu en gang som 25 øre / kWh svarende til de 22.000 første fuldlasttimer på generatoren. En 6MW generator, genererer således 33 mio kr. i tilskud, en 3MW generator, genererer 16,5 mio kr. og en 2MW generator, genererer 11 mio kr. i tilskud. Støtten gives uanset om vingerne kan udnytte generatoren fuldt ud eller ej.

Derfor kan man i dag se, hvordan Vestas og Siemens har møllemodeller, hvor tårne og vinger er lige store, men generatorerne kan fås i meget store størrelser. F.eks. har Vestas en V90 serie: Vingefanget er 90 meter, men generatorerne fås som 1,8 MW (den samfundsøkonomisk optimale – men den giver ikke meget i støtte), 2,0 MW (genererer mere støtte) og 3 MW (genererer meget mere i støtte – men er dyr for samfundet). Programmet omfatter V90-3MW, V90-2MW og V90-1,8MW, som kan fås med 80 meter tårn eller 90 meter tårn osv. Selvom en V90 1,8MW fremstiller nogenlunde den samme årsproduktion som en V90 3MW, ser man stort set kun, at der bliver opstillet V90 3MW møller i Danmark. Støjen er imidlertid 109,3 dBa fra 3MW udgaven ved 8 m/s, men kun 104 dBa fra 2MW udgaven. Det har givet meget store problemer for en del naboer til 3MW udgaverne, for de planlægges og opstilles som om de kun larmer 104 dBa (de nedregnes støjmæssigt i planlægningen ved at forudsætte støjdæmpninger), men den større generator er i stand til at få møllerne til at larme mere end det dobbelte ved kilden. Derfor burde en vindmøllepark med 3MW udgaven stilles mindst 500 meter længere væk fra naboer end 2MW udgaven, hvis der skal være tale om den samme støj. Men i Danmark tog man ikke højde for dette. Man placerede 3MW møllerne lige så tæt på naboerne som man har placeret 1,8 og 2MW møllerne.

Siemens tog samme skridt, som Vestas, da man her i 2011 næsten fordoblede generatoren på en møllemodel til det danske marked, ved at sætte en 6MW generator på en firmaets 3,6MW model. Vestas gik fra 1,8MW til 3MW på deres 1,8MW model. Siemens går nu fra 3,6 til 6MW.

Det er således samfundet (skatteborgerne via PSO-afgiften), der betaler 2/3 til 3/3 af vindmøllernes anlægsinvestering, hvor vindmølleindustriens modelprogrammer passer bedre og bedre til at få hele anlægsinvesteringen betalt af samfundet. Det vil sige, at den EL, der sælges fra en vindmølle på land, stort set kun er ren profit. Omkostningen betaler samfundet med en større og større andel. Med de seneste teknologiske nyskabelser (1,8 til 3 og 3,6 til 6MW) kan det nærmest sammenlignes med “windfall” profit eller mana fra himlen, at blive ejer af disse vindmøller på landjorden. Samfundet betaler møllen og vindmølleejerne skal heller ikke betale for de ekstraomkostninger, som de påfører resten af EL-forsyningen, Hverken den ledige kapacitet på de øvrige kraftværker eller det stærkt overdimensionerede EL-transmissionsnet. Overdimensioneringen sker endda som en følge af, at samfundet kommer til at betale for hele møllens anlægsinvestering. Støtten er så stor på landmøllerne, at det gør havvindmøller u-attraktive i sammenligning, selvom de er meget mere økonomiske for samfundet (de giver mindst den dobbelte produktion til den samme mølleinvestering, men støtten bliver mindre). Denne ekstraregning bliver blot lagt oven i prisen for EL, hvormed vindmølleejerne faktisk opnår at presse prisen på EL yderligere opad til egen fordel.

Det er således samfundets støtte til vindmølleejerne, der medvirker til at give enorme profitter til vindmølleejerne og presser EL-priserne i vejret, også på gas-turbine-værkerne, som skal standse når det blæser. Det er endvidere statsstøtten til møllerne, der forhindrer, at møllerne opstilles på havet, hvor de er langt mere samfundsøkonomiske end på landjorden. Det er således statsstøtten, der er årsagen til at vi ender i en situation, hvor El bliver meget dyrt, mange naboer rundt i landet mister deres ejendomme samt at vindenergien ikke kan indpasses. Med landmøller, som kun kan belægges med 25% (mod 50% på havet) kan man nemlig aldrig komme op på at fremstille 50%af vores EL på vindmøller. Højst 25%. Men så stiger støtten måske yderligere til vindmøller, når samfundet om få år, må konstatere at de mange landmøller er i vejen for at udbygge vindenergien! Til den tid har man måske udviklet nogle modeller, som kan kan føre til, at støtten bliver betydeligt højere end landmøllernes anlægssum! (I cirkus ville den salgs naturligvis blive betegnet som et “sturt, sturt nummer! Blå-lys kalder man det uden for cirkusverdenen).