I dagspressen kan man læse nyheden om, at European Energy nu har fået lov til at opstille 10 kæmpevindmøller, så tæt på mennesker som muligt og at dette blandt andet skyldes lokale lodsejere ved salg af deres møller har købt sig ind i projektet. Lodsejerne er glade og stolte, for de har jo sikret lokalsamfundet en masse dejlige penge. Blandt de vindmølleramte mennesker, venter en sommer med sorg og bekymring for fremtiden. Disse mennesker deler forståeligt ikke den glæde over de dejlige penge der tilfalder landsbyerne Næsbjerg og Årre.
Sandheden er pengene tildeles landsbyerne, således befolkningen her ser gennem fingre, med den sorg og massivt forringede livskvalitet der venter de vindmølleramte.
Der er sammenhold på landet, men at sammenholdet i denne grad sælges til højestbydende, finder jeg ganske uappetitligt.
Sandheden bag den så flotte gestus fra vindmøllespekulanternes side, er at skabe ro blandt “masserne”, således disse accepterer andre menneskers ulykke, mod selv at modtage lidt krummer “fra de riges bord”. Man søger retfærdiggørelse for sin handling, der er en medvirkende årsag til projektet kan realiseres. Penge er altid dejlige at være i besiddelse af, men de ændrer ikke ved, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
Alt kan ikke retfærdiggøres ved indtjeningens størrelse. Integritet kaldes det vist.
Vore børn går i samme skole og leger sammen. Mens forældre kæmper for deres hjem og en fremtid for familien uden permanent støj, kæmper man fra anden side for penge.
Denne adfærd ligger langt fra min opfattelse af begrebet sammenhold.
Mennesker der ikke bor i Årre eller Næsbjerg, er også en del af disse samfund og mit håb er lokale i deres glædesrus over tildelingen af de så dejlige penge, vil huske på, hvilken pris de berørte og sammenholdet må betale for andre kan danse om guldkalven.
Af Karsten Drøjdal, Tranbjergvej 19, Årre.
Bragt i Ugeavisen den 14. juni 2016
