• søndag , 19 maj 2024

Debat: Politisk rævekage om vindmøller

Kastrup-Tiset enge blev den 29. marts 2016 nedgraderet og er ikke længere værdifuldt landskab.

Det sker på grund af, at 40 lodsejere gerne vil opstille Danmarks største vindmøllepark på land med 39 130 m høje møller.

Haderslev Kommune er meget velvillige overfor ideen. Så i mange år har der været tilknyttet en medarbejder til projektet, der er planlægger og tovholder, der samarbejder med lodsejere og Planenergi.

Planenergi er et privat firma, der er ekspert i rådgivning af vindmølleprojekter for opstiller og kommuner.

Deres arbejde består i planlægning af vindmølleparken og vvm for lodsejerne og planlægning og rådgivning af vindmølleområdet for kommunen, ligesom de også står også for Landskabsjusteringen af området. Kommunen blev gjort opmærksom på, at der ikke må rejses vindmøller i værdifuldt landskab. Derfor skulle Kastrup-Tiset enge nedgraderes.

Landskabsjusteringen kørte efter en drejebog, hvor planenergis erfaring, kommunens mand med hjælp af vindmøllerejseholdets materialer omkring procedure og metoder for at sætte vindmøller op i større uforstyrret og værdifuldt landskab. Planenergis arbejde betales af projektet.

Nedgraderingen lykkedes og de talrige indsigelser blev fejet af bordet af teknik og miljø, med begrundelsen at det var en landskabsjustering, og det åbnede ikke mulighed for etablering af vindmøller. Byrådet sagde ja, kun DF, C og LA stemte imod.

Alle borgere i Haderslev Kommune må snart være bekendt med den politiske rævekage, der foregår. I Kastrup-Tiset enge handler det kun om vindmøller.

Det, der foregår, er hovedrystende, og Planenergis dobbeltrolle er kritisabel.

It isn`t over until the fat lady sings.

Af Jan Pedersen, Stenholdtvej 4, Gram.

Bragt i Jydskevestkysten den 17. april 2016

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Anker Steen Sørensen
    26. oktober 2016 at 13:15 Svar

    Hele sagen er plumråden.

    Med borgmesteren i spidsen presses hele sagen igennem. Selv ændringen af landskabet er foretaget ved, at kommunen på forhånd har fortalt PlanEnergi hvad der skal stå i rapporten.

    Derudover holder kommunalbestyrelsen ikke hvad dere er lovet. Løftebrud og løgn er gennemgående faktorer i sagen vedrørende kæmpevindmøllerne.

Skriv en kommentar