En skandale ruller nu – så hurtigt som en VW. Volkswagen har manipuleret med den indstilling, bilerne skal have, når de testes for forurening: En lille chip og bilen går i et særligt testmode, og alt ser pænt og nydeligt ud, når testen udføres.
Det minder om, når vindmøller tjekkes for støj: Her godkendes kun resultatet, hvis det er udført, når det blæser med 6 eller 8 m/sek. Men hvorfor kun kontrolmåle møllen og beregne den indendørs støj ved to vindhastigheder?
Mon også vindmøller – ligesom VW – kan indstilles i et særligt testmode, som giver det ønskede (lovlige) resultat ved den rette vindhastighed?
Hvorfor skulle støj fra vindmøller adskille sig fra støj fra anden industri og tekniske anlæg? Den øvrige industri står til regnskab for den støj, de pådrager det omgivende samfund til enhver tid. Her måles ved alle vindhastigheder, for naturligvis kan man filtrere uvedkommende støjkilder fra. Men sært nok ikke, når det gælder vindmøller…
Det er som om, de to påkrævede vindhastigheder og kravet om at beregne i stedet for reelt at måle støjen hos naboen, blot er behændigt opsatte snubletråde i det forhindringsløb, som naboer oplever, når de klager – trætte af, at deres hverdag, deres hjem og have er blevet støjramt.
Ved Saltø har vinden endelig artet sig og støjen blevet beregnet – og der er påvist overskridelser. Men efter et halvt års tid støjer de gamle møller stadig videre. Alligevel fastholder Næstved Kommune at stille yderligere 3 møller op.
Vindenergi hævdes at være miljørigtigt – men støjforurening er dét, naboerne oplever. Reglerne for opstilling af vindmøller bør ændres, så der tages hensyn til mennesker og ikke kun til vindindustrien. Så kan også vind vel gå hen og blive en ”folkevogn”.
Saltøgruppen og Sparresholmgruppen
v/ Erica Heyckendorff , Kim Jacobsen og Heidi Colberg Jensen
