DEBAT af Henrik Svanholm Landsformand for Foreningen af Bedre Miljø, Bygaden 29, Lejre St.
VINDMØLLER: På kommunalbestyrelsesmødet i Norddjurs Kommune i december kunne det konstateres, at det ikke er den allerstørste intelligensreserve, der repræsenterer kommunens borgere på rådhuset.
Det viste sig, da Allan G. Jørgensen (S) på mødet mente, at »vindmøllespørgsmålet var noget af det mest gennemarbejdede på politikernes bord«, hvilket kunne ses gengivet i avisen 10. december.
Borgmester Jan Petersen viste også sit niveau, og holdt sig heller ikke tilbage med at udtale, at »alternativet til vindmøller er at fortsætte med kul og gas. Der er ingen tvivl om, at staten mener at kommunerne skal fremme vindmølleplanlægningen«. Begge d’herrer viser her, at de ikke har forstået en pind af det hele. Eller også ønsker de ikke at forstå.
Forholdet er det, at Miljøministeren alene har anmodet de danske kommuner om at tage stilling til, om der i den enkelte kommune er arealer, hvorpå der kan planlægges for opstilling af vindmøller. Det er den enkelte kommune, der helt suverænt bestemmer, om der skal rejses vindmøller i kommunen.
Det kommunale selvstyre gør sig gældende på dette område, hvorfor der ikke er nogen pligt til at rejse vindmøller, hvis der blandt kommunens lokalpolitikere ikke er stemning herfor.
Kommunen har således ret til at sige fra. Stadigt flere kommuner har derfor med god grund således valgt at slå hælene i overfor industriens ønsker om at rejse vindmøller i de åbne landskaber.
Vindmøller er faktisk med til at fastholde visse områder i Danmark i en ond spiral med faldende ejendomspriser og flere sociale tilfælde.
Det er heller ikke rigtigt, at det eneste alternativ til vindmøller er kul og gas. Man kan langt hen ad vejen gennemføre betragtelige CO2-reduktioner via bedre isolering af boliger og ændring af gadelys og lignende tiltag, hvor fællesskabet ligeledes sparer på varme-og elregningen.
Ifølge vismændene medvirker vindmøller ikke til nogen CO2-reduktion, så længe der ikke findes en global aftale mellem landene. Det står sort på hvidt i de seneste års vismandsrapporter.
Flere nye teknologier på energiområdet er også på vej, men det er så ikke kommet til borgmester Jan Petersens kendskab, kan det konstateres.
Endeligt skal det bemærkes, at hele lovgivningen på vindmølleområdet hviler på et stærkt mangelfuldt og direkte kritisabelt grundlag.
Vindmøllebekendtgørelsens seneste ændring fra 2012, hvor tidligere miljøminister Ida Auken indførte en grænseværdi for, hvor meget lavfrekvent støj, der må være indendørs, hviler på et politisk grundlag, og ikke et fagligt grundlag. Det kan ses af, at de internationalt anerkendte akustiske forskere på Aalborg Universitet ikke kunne støtte de nye støjregler, og derfor modsatte sig at de blev indført. At Aalborgforskerne har ret -og at Miljøstyrelsen har uret, er konstateret flere gange siden, hvor der i vindmøllenaboernes huse er målt lavfrekvent støj, der klart overskrider lovgivningens grænser. Også selvom bekendtgørelsens afstandskrav mellem huse og vindmøller er overholdt.
Støjen fra de stadigt større vindmøller udbreder sig nemlig langt mere end hvad man tidligere har kendt.
Lokalpolitikerne bør ikke pr. automatik gennemføre planer for opstilling af vindmøller, når hele lovgrundlaget med rette er kritiseret, og når det ligeledes er dokumenteret, at vindmøller støjer langt mere end lovgivningen giver lov til. Politikerne er folkets tjenere, og ikke dets fjende. Husk det.
Og borgerne skal også huske dette, når der næste gang skal afgives stemme til både folketings-og kommunalvalg.
»Lokalpolitikerne bør ikke pr. automatik gennemføre planer for opstilling af vindmøller, når hele lovgrundlaget med rette er kritiseret.
Debatindlægget kan læses i Randers Amtsavis den 22/12 2014. LNtK bringer det her med tilladelse fra debattøren.
