Den 4. april 2014 kommenterer Henrik Skotte fra Danmarks Vindmølleforening og Martin Risum Bøndergaard fra Vindmølleindustrien Energinet.dks Analyseforudsætning vedr. udbygning af vindkraft i Danmark.
Effekterne af helbredsundersøgelsen vil efter deres skøn resultere i et planlægnings-/udbygningshul i årene 2016-2018. 2019 og 2020 forventes igen øget udbygning som følge af planlægning efter resultaterne af helbredsundersøgelsen, der foreligger i løbet af 2017. Denne forbavsende ekspertise i at skue så langt ind i fremtiden, kan kun forstås, når man ved, at Vindindustrien håndplukker sine ansætte med omhu. Således kommer Martin Risum Bøndergaard fra en stilling fra Det Økologiske Råd, men har også været ansat i WWF, Miljøministeriet samt Klima- og Energiministeriet.