Hvilken vidunderlig kommentar Børge Sørensen kom med i UgePosten 26/6 2012 – ” at anvender man en afstand til beboelse på 2000m, vil det stort set være umuligt at opstille møller på land i Danmark”. Netop – skal vi så ikke lade være og kun opstille havvindmøller der, hvor de er beregnet til, nemlig på havet!
B.S. kommentar falder imidlertid meget godt i tråd med hvad vores energi- og miljøminister Martin Lidegaard, blev citeret for i radioavisen 26/6 kl. 22. Baggrunden var, at en talsmand for sommerhusejerne i Jarmers bugt var bekymret for, at udsigten ville blive spoleret, nu hvor staten havde planlagt, at opstille en havvindmøllepark bl.a. i Jarmers bugt.
Hertil blev Martin Lidegaard citeret for at have sagt, at han ikke kunne love sommerhusejerne, at de ikke ville kunne se møllerne, men at han derimod kunne love, at ingen mølle ville blive opstillet tættere end 2000 m fra land og de fleste møller på større afstand.
Interessant! Ministeren kalkulerer altså med 2000 m for at berolige sommerhusejerne i Jarmers bugt i forhold til deres udsigt – sommerhusejere, der trods alt, kun bor der en begrænset del af året. Men naturligvis forstår jeg dem godt.
Det svarer desværre meget dårligt med hvad man kan love f.eks. Esrum´s borgere, hvis kommunens planer om opstilling af kæmpevindmøller i Ådalen opretholdes. Stort set hele Esrum by, vil med den planlagte placering, komme til at ligge indenfor 2000 m fra vindmøllerne og mange huse ca. 600 m derfra. En hel by! – med udelukkende fastboende, én vuggestue, én børnehave og to skoler!
Er der nogen ansvarlig kommunalpolitiker, der tør garantere, at det ikke får helbredsmæssige konsekvenser? Hvad vil det betyde på længere sigt, at et helt velfungerende samfund med småbørn, unge og voksne døgnet rundt vil blive påvirket med en infralyd på mindst 44 dB. Hvis man med en fagmands øjne læser den internationale litteratur om dette område, er det dybt bekymrende. Vi skal i den forbindelse gøre os klart, at da man i sin tid fastsatte grænsen på 600 m for havvindmøllerne havde man ingen erfaring med sundhedsrisici og ingen erfaringer eller rapporter at læne sig op af. Det har vi i dag og de rapporter ( fra ind- og udland) mere end antyder, at man i sin tid tog grueligt fejl med de 600 m – alt tyder på at vi skal meget længere ud – mindst 2000 m fra beboelse, i forhold til de støjende kæmpevindmøller.
Hertil må vi være opmærksomme på, at vi i det relevante ønske om at beskytte miljøet mod CO2 forurening, kommer til at begå en række alvorlige andre overgreb mod naturen. Her tænker jeg bl.a. på den natur-miljø katastrofe 12-15 kæmpe havvindmøller kommer til at belaste Gribskov kommune med – der vil ikke være mange m3 hvor man ikke ville kunne se disse monstre stikke op.
Man må gøre sig klart, at det drejer sig om bygninger på højde med “Turning Torso” i Malmø. Bygningen man let kan se fra København- på den anden side Sundet!
Jo, i Ersum er vi som sommerhusejerne i Jarmers bugt også bekymrede over udsigten. Men vi har som nævnt endnu værre ting, at bekymre os om. Konklusionen må efter min mening være, at vi må lade vores ansvarlige politikere melde tilbage til energiministeren, at vi er helt enige i de 2000 m fra beboelse – og det betyder med Børge Sørensens ord – overført til Gribskov Kommune, at det ikke er hverken praktisk eller sundhedsmæssigt forsvarligt at opføre kæmpevindmøller her.
Gribskov kommune må efter min mening, meget gerne være med i forreste linje med at implementere vedvarende energi, men det må ske med omtanke. Vi må ikke indføre en teknologi, der mere gavner investorerne end det gavner miljøet og borgerne.
I den forbindelse er det interessant, hvordan vi ser hvordan vore nabokommuner takler det samme problem – her er der flere indslag i UP hvor vi ser solenergi som en vigtig vej frem. En enegiform, der med den rette omtanke vil kunne gavne borgere, miljø og investorer.
Ina og Ole Købke, Klosterparken 21, Esrum.