Som ved andre typer tekniske anlæg skal en lang række miljø- og planlægningskrav opfyldes, før man kan rejse en vindmølle. På nogle områder er reglerne for vindmøller mere omfattende end for andre typer tekniske anlæg.
Læs hele læserbrevet fra d. 20. april 2011 på www.jp.dk
Lars Klottrup
Det kan man da kalde et læserbrev på automatpilot!
Først får vi liret den sædvanlige vindmølletilhænger-sang af om, at når blot vindmøllerne overholder de almindelige støjregler, så er der heller ingen problemer med lavfrekvent støj.
Sådan kan man kun mene, hvis man nøjes med at læse DELTA-rapportens konklusioner. Hvis man giver sig tid til at læse hele rapport AV 1272 , når man frem til, at store møller overskrider 20 dB lavfrekvens-grænsen.
DELTA har, selv for et gennemsnit af store møller, beregnet overskridelser af 20 dB-grænsen. De praler ikke ligefrem med det i resume og konklusion, men ikke desto mindre ses det inde i rapporten.
Det ses på side 47, tabel 4, der på grund af snørklede og uigennemsigtige forudsætninger endda underdriver forskellen på lavfrekvent støj fra henholdsvis små og store vindmøller.
Derefter kommer sangen om vindmøller som en del af et nyt grønt energisystem. Men vindmøller er totalt unyttige i energisystemet.
For flere vindmøller betyder blot forbrug af mere forurenende kul.
Dansk Fjernvarme, der repræsenterer 410 fjernvarmeværker over hele landet, påpeger i en pressemeddelelse fra den 14. april, at flere vindmøller betyder øget forbrug af CO2-forurenende kul i det nuværende energisystem.
Når vindmøllerne kører for fuld kraft, falder prisen på el nemlig. Det eneste alternativ, der kan følge vindmøllerne ned i pris, er kul. Derfor falder det danske kulforbrug ikke.
Problemet bliver større og større. ”Det skal der gøres noget ved”, siger formanden for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro. Men hvad der skal gøres, siger pressemeddelelsen fra Dansk Fjernvarme intet om.
At afskaffe den omkostnings-effektive rygrad i den danske energiforsyning – kulkraftværkerne – kan kun ske over rigtigt mange år. Her og nu kunne man teoretisk ændre den frie prisdannelse på elektricitet, men så får vi ganske sikkert EU på nakken.
Den eneste løsning på mellemlangt sigt synes at være udviklingen af effektive lagringsmetoder for vind-el. I dag er den eneste rigtigt effektive el-lagringsteknologi varmevekslere, men det der konverteres til varme kan ikke føres tilbage til el-nettet. I den anden ende af skalaen har vi brint eller ”grøn gas”, hvor energitabet ved at gå fra vind-el til brint og tilbage til el i dag er over 80%!
Det intelligente elnet, der kan fordele energiforbruget over døgnets 24 timer og for eksempel starte vaskemaskinen om natten, når vindmøllerne producerer billig strøm på livet løs, er selvfølgelig én løsning til at bruge strøm, når vinden blæser. Man må så bare håbe, at vaskemaskinen står rigtigt langt væk fra soveværelset!
Før effektive vind-el til el lagringsmetoder er udviklet, er det uforstandigt at sætte flere vindmøller op. For øget vindkraft er ensbetydende med øget forbrug af svinende kul i dagens danske energisystem.
Halleluja, siger jeg bare til Henrik Skotte fra Danmarks Vindmølleforening
Hans_Dane
Danmarks Vindmølleforening er vel ikke just en forening af vindkraftinteresserede så meget som af investorer, der takket være gunstige tilskudsbestemmelser kan etablere og drive ganske givtige produktionsvirksomheder.
Sådanne investorer er næppe nogen mangelvare, blot Staten sikrer møllelaugene de fornødne tilskud.
Jeg faldt over et referat fra Dansk Vindmølleforening, og synes, at spore en vis bitterhed, der just næppe er den bedste måde at fremme velkvalificerede beslutninger.
“PRESSEMEDDELELSE (klausuleret til lørdag den 12. marts 2011 kl. 14.00)
Kommunerne klarer vindmølleplanlægningen
På Danmarks Vindmølleforenings årsmøde var der ros til kommunerne for seriøs vindmølleplanlægning, men stor forundring over nogle få kommuner, som de seneste uger har opgivet eller udskudt deres vindmølleplanlægning
Mange kommuner er kommet godt i gang med ny planlægning for vindmøller og kommunerne har allerede i første runde fundet halvdelen af de pladser, der skal bruges frem mod 2020.
Og for nylig har Regeringen fremlagt en strategi for fremtidens forsyning med vedvarende energi, hvor vindkraft på land spiller en central rolle.
”Det er nye og positive toner i den danske energipolitik, som vi hilser velkommen, men desværre må vi også konstatere at en lille håndfuld kommuner ikke vil tage et medansvar”, siger formand for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen fra årsmødet i Vingsted centret.
”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.
Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.
”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”, siger Kristian Jakobsen og tilføjer
”Det bliver dyrt for elforbrugerne. Den allerbilligste strøm kommer i dag fra vindmøller på land. Men de kan ikke alle sammen stå i nabokommunen”.
Ved Danmarks Vindmølleforenings årsmøde præsenterede Klima- og Energiminister Lykke Friis regeringens energistrategi og årets vindmøllepris gik til Ærø, som med stor lokal opbakning har gennemført et nyt vind-mølleprojekt, der bidrager til øens selvforsyning med vedvarende energi.”
———————————–
Ikke mindst synes nedenstående citat fra referatet at vise, at Vindmølleforeningen tilsyneladende forsøger, at sætte visse kommunalpolitikere i bås som værende bange for vælgerne.
Det er ikke store tanker at gøre sig om de folkevalgte.
Nu er det vel ikke således, at Vinmølleindustrien i virkelighed er bange for, at der er borgere, der vil bruge de fornødne kræfter til at få de mest relevante facts lagt på bordet for de besluttende politikere således, at de måske får et langt mere nuanceret billede af, hvad givne projekter vil betyde for deres kommunale forhold.
Det alene, at Vindmølleindustrien synes at være dybt involveret med sagsbistand, kan i sig selv antyde, at det måske er ekstra vigtigt, at borgerne kommer ind og forsøger at finde op og ned på facts.:
”Nogle af kommunalpolitikerne er simpelthen blevet bange for en lille gruppe godt organiserede vælgere, der fremfører stærkt usaglige skræmmebilleder.
Jeg tror at de skræmte kommunalpolitikere risikerer at lægge sig ud med en meget større del af deres vælgerkorps, nemlig det meget store, men ikke så højtråbende flertal som faktisk støtter vindkraften og den grønne omstilling”.
Jeg synes bestemt ikke, at det fremmer tilliden til de informationer, som måtte komme fra Dansk Vindmølleforening i forbindelse med de projekterede vindmøllers sagsbehandling i kommunerne.
I det hele taget bør man nok være ekstra påpasselig overfor det forhold, at også Vindmølleindustrien er ekstra fremme på mærkerne under sagsbehandlingerne i kommunerne.
Vindmølleforeningen forsøger hvad der måske minder om plat, når formanden for Vindmølleforeningen siger:”
”Det er simpelthen ikke troværdigt når enkelte kommuner den ene dag slår sig op som klimakommune eller grøn kommune og den næste dag med usaglige eller til lejligheden nyopfundne særregler aflyser seriøs vindmølleplanlægning”.
Nu er det eneste saliggørende i klimapolitikken ikke, at en kommune kaster sig på knæene for vindmølleindustrien og for de investorer, der ganske flittigt hjulpet af staten med tilskud er ivrige efter netop at gøre deres indtjening indenfor vindmølleområdet.
Måske står samfundet lige overfor vedvarende energi fra solen (solcelleenergi), idet lønsomheden nærmer sig at kunne matche med vindmøller med hastige skridt, og fordi, solcelleanlæg er totalt støjfri og absolut ikke sender kilometerlange blinkende skygger rundt i landskaberne.
Det er ikke altid, at man skal kaste sig over den først kommende mulighed.
Lovgivningen forudsætter, at kommunerne seriøst skal gennemgå og afprøve de ansøgninger, der indløber også på Vindmølleområdet, og efter de bestående regler betyder dette således, at de lader borgerne deltage i debatten og åbner for muligheder for, at borgernes synspunkter også kommer til at spille ind på afgørelsen af, om den enkelte kommune skal tillade de ansøgte vindmølleprojekter.
Hvis det var sådan, at vindmøllerne f. eks. i 150 meters højder var fri for at skæmme landsskaberne, og genere med støj og skyggekastning, så ville møllerne sikkert blive modtaget af befolkningerne med kyshånd, men sådan er det langtfra.
Det er grundliggende betænkeligt, at Vinmølleindustrien tilsyneladende er dybt involveret i kommunernes arbejde med projekterne, at borgerne ikke effektivt bliver forsynet med de relevante data til brug for debat og høringsrunder, at der ikke samtidig med ansøgninger vedlægges rapporter der godtgør, at den ønskede placering er den optimale blandt mulige placeringer.
I øjeblikket ser det ud til, at Vindmølleindustrien i samarbejde med potentielle investorgrupper udfinder jordbesiddere, der måtte være interesserede i at afhænde arealer til Vindmølleprojekter, og baseret på markedsvilkår og særdeles begunstigede tilskudsregler sikkert har foretaget kalkuler, der viser at det vil blive lønsomt for investorerne af erhverve/drive vindmøllerne.
Lovgivningen på området har indbygget en gulerod til kommunerne, der accepterer sådanne projekter. Ved de to ansøgninger om 6-7 gigantvindmøller i Faxe kommune i øjeblikket, drejer det sig om ca. 1,5 mio kr. som udløses af statens midler til diverse “grønne projekter” i kommunen.
Lovgivningen har tydeligt vist, at der er ulemper ved vindmøller, ulemper, som lovgivningen dog synes at nedtone således som bestemmelserne for værditab er strikket sammen. Derfor vil der være tabere i tilfælde af vindmølleprojekterne.
Den kommune, der accepterer gigantvindmøller i sin kommune burde ikke måles som “grøn kommune” derved, for det er i princippet bedøvende ligegyldigt hvor møllerne opstilles rent teknisk, idet der dog er bedre vind ved havvindmøller.
Det at staten har strikket et klækkeligt beløb sammen til kommunerne, der gennemfører disse projekter, er kun udtryk for statens ønske om at lægge pres på kommunerne.
De kommunale politikere bør naturligvis ikke lade sig gå på af hvad Vindmølleforeningen mener om deres habilitet til at kunne træffe gode valg, men ufortrødent arbejde på sammen med borgerne at sikre, at de får det bedst mulige beslutningsgrundlag hvor det forhold, at jordejeren får en salgsgevinst, hvor kommunen får midler fra Grøn Fond, og hvor landets energiforsyning tilgodeses i rimeligt omfang på den ene side, og hvor ulemper for kommunens borgere, miljø, landskab m.m.holdes oppe mod fordelene.
Der synes sandelig at være al god grund til, at de kommunale politikere lytter til hvor faktuelle informationer kommer fra og ikke læner sig for meget op af Vinduesindustrien, der sikkert besidder ekspertise, men som også er økonomisk involveret.