• torsdag , 1 oktober 2020

Hvornår er noget en skræmmekampagne

Hvornår er noget en skræmmekampagne
Af Susanne Jensen, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen bruger tit ord som usaglige, skræmmebilleder, skræmmekampagner osv. Ordene bliver flittigt brugt, om borgere i Danmark, der gør indsigelser mod opstilling af kæmpevindmøller i deres kommune. Ordene bruges også i den pressemeddelelse foreningen har udsendt d. 12. marts 2011.

Årsagen til Danmarks Vindmølleforenings utilfredshed er, at borgernes argumenter får mange kommunalpolitikerne til, at kigge nærmere på konsekvenserne ved kæmpevindmøllerne. I adskillige tilfælde har de ladet den begrundede tvivl om eventuelle helbredsskadelige virkninger, samt usikkerhederne i de metoder der anvendes til at måle/beregne støjbelastningen hos naboer komme borgerne til gode.

Med andre ord kommunalpolitikerne passer samvittighedsfuldt det hverv, hvortil de er folkevalgte.

Hvornår er noget egentlig et skræmmebillede?  –  ja, i Kristian Jakobsens målestok, drejer det sig blot om at betegne veldokumenterede argumenter som skræmmebilleder tit nok, så ender det med at blive sandt.

Jeg er ked af det Kristian Jakobsen, men sådan er det ikke. Dit ordvalg er usagligt og arrogant, og gør absolut ingenting til skræmmebilleder. Tværtimod – så udstiller det bare jeres mangel på seriøse og dokumenterede argumenter.

Hvis I ønsker, at virke saglige og dermed imødegå den stærkt voksende borgermodstand mod kæmpevindmøller, så bliver I nød til at fremlægge dokumentation for, at der ikke er helbredsskadelige virkninger ved jeres møller.

Den dokumentation eksisterer mig bekendt ikke, og det er den problemstilling, der giver den stærkt voksende modstand mod vindmøllerne – ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande.

I pressemeddelelsen forsøger du dig så med det, som du plejer at beskylde os for, nemlig anvendelsen af skræmmebilleder. Du siger nemlig, at de skræmte politikere risikerer at lægge sig ud med det meget store flertal, som støtter vindkraften. Det er da lidt af en påstand, at vore kommunalpolitikere er skræmte, og endnu mere en påstand, at de risikerer at lægge sig ud med det store flertal. Må jeg erindre dig om, at den seneste Megafonmåling ganske rigtigt viste, at et stort flertal (88 %) er for vindkraft, men kun 7 % af Danmarks befolkning vil have dem på land. Kommunalpolitikere arbejder som udgangspunkt kun med landbaseret vindkraft. På havet hører planlægningen under Staten. Så det ”skræmmer” vist ikke mange kommunalpolitikere.

På netavisen www.syddjurs.nu udtrykker Danmarks Vindmølleforenings direktør Asbjørn Bjerre undren over resultatet af Megafons måling, han mener det er formuleringen af spørgsmålene, der skulle have været anderledes.

Jeg er meget enig i, at udfaldene af meningsmålinger, afhænger helt af de stillede spørgsmål. Output er altså helt afhængigt af input. Der er dog en måde, hvorpå I kan få et lidt mere retvisende billede af, hvor stor eller lille modstanden er. I kan nemlig prøve at kigge lidt på, hvad danskerne rent faktisk gør.

Vælg en række andre projekter, det kunne for eksempel være opførsel af svinefarme, som I jo plejer at påstå, danskerne synes er en meget dårligere nabo end kæmpevindmøller. Kig så lidt på, hvor mange indsigelser der gennemsnitligt er, når nogen ønsker at opføre en svinefarm. Bagefter kan I så sammenligne med antallet af indsigelser med vindmølleprojekter.

Det vil med al tydelighed vise jer, at der er en markant forskel. Hvis man sammenligner de 2 eksempler, så vil svinefarmen komme til at fremstå som en rigtig ønskenabo. Det er den naturligvis ikke, men i forhold til vindmøller, så mener danskerne åbenbart, at den er det.

 

 

 

 

Skriv en kommentar