Debatindlæg af Henrik Lando, bragt i Berlingske.
I energiforliget fra sidste år vedtog Folketinget en satsning på både land- og havvindmøller. For landvindmøllernes vedkommende er det planen inden 2020 at sætte 600 vindindustrielle anlæg op. Dermed er Danmark det land i verden, der satser mest på vindmøller. Satsningen vil koste danskerne milliardbeløb hvert år og vil ikke som påstået øge beskæftigelsen.
Den vil heller ikke have nogen gavnlig effekt på klimaet. At satsningen er dyr for danskernes økonomi kan man ikke være i tvivl om. Vi betaler allerede nu omtrent tre mia. kr. til vindmøllerne om året i PSO- afgift. Det beløb vil i de kommende år afhængigt af prisudviklingen, stige til omkring otte mia. kr. årligt efterhånden som flere vindmøller sættes op. De mange nye landvindmøller vil i sig selv få tilskud på omtrent ni mia. kr. over deres levetid. At der ikke er nogen virkning på klimaet følger af, at Danmark er med i EUs kvoteordning, hvilket gør, at når vi sætter en mølle op, gør vi det billigere at fyre med kul i andre EU-lande (At der derimod er en effekt på landvindmølle-naboernes livskvalitet er ikke emnet her). At møllerne ikke mindsker arbejdsløsheden kan man se af, at vi for de samme milliarder kunne få flere i arbejde, hvis vi brugte dem på noget andet. Vi kunne f.eks i højere grad understøtte energi-renoveringen af den ældre boligmasse.
Det ville gavne klimaet, for det ville ikke være omfattet af kvotesystemet og det ville skabe mere beskæftigelse, for energirenovering er næsten allerede profitabel og koster derfor mindre i tilskud per skabt arbejdsplads. Morten Albæk fra Vestas skriver i Berlingskes kronik 10. juli, at vindenergi er konkurrencedygtig, eftersom konventionel energi modtager mere i tilskud end vindenergi. Men det er manipulation, for Albæks tal afspejler alene, at man i U-landene af politiske årsager subsidierer energiforbruget.
Det siger intet om, hvor konkurrencedygtig vindenergien er. Ikke alene giver vindenergi kun få arbejdspladser per krone i tilskud, tilskuddene betales af husholdninger og virksomheder over elregningen, hvilket også svækker beskæftigelsen, fordi det mindsker danskernes købekraft og virksomhedernes konkurrenceevne.
Danmarks satsning på vindenergi byggede på en præmis om, at vindenergien af sig selv ville blive konkurrencedygtig. Den præmis har vist sig forkert. Vindenergien har ingen effekt på klimaet, men belaster danskernes økonomi og øger arbejdsløsheden. Jo før energiforliget kan genforhandles, jo bedre for dansk økonomi.
Debatindlægget er tilgængeligt her: www.b.dk
