• mandag , 9 september 2024

Opfordring: Bliv medlem!

Er du imod opstilling af vindmøller tæt på beboelse?
Så meld dig ind i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.
Skriv en mail til: info@lntk.dk, eller gå direkte til Indmeldelsesformular

Foreningen arbejder for at få en ny bekendtgørelse, som viser hensyn til møllenaboer og øvrige omgivelser.

For yderligere oplysninger kan foreningens kontaktperson, Henriette Vendelbo, ringes op på mobil: 50 80 05 73

Derfor er din støtte vigtig!

Meget er opnået, men endnu ikke vundet!

Lige nu udpeges nye områder til opstilling af kæmpevindmøller landet over, og ingen kan føle sig sikker, hvis man bor udenfor en storby.
Politikerne kæmper om at være mest grønne og de vindmøller, der bliver opsat fremover, bliver de hidtil største. Det er erkendt, at jo større vindmøller er, des mere støj opstår der.
Når store vindkraftværker placeres i beboede områder, er de nuværende afstandsregler helt utilstrækkelige, og gør derfor mange mennesker fortræd.

I en helt ny undersøgelse, som LNtK har gennemført i 2018, spørger vi vindmøllenaboer om livet ved vindmøllerne. Dette giver et andet resultat, end hvis man spørger dem der bor uden for farezonen.
Resultatet af undersøgelsen er som frygtet meget trist læsning.

LNtK’ vigtigste opgave er at få faktisk viden frem til politiker og befolkning om konsekvenserne ved at opstille kæmpevindmøller i beboede områder.
Vi har derfor stærk brug for din støtte til foreningens arbejde – husk alle i foreningen arbejder ulønnet, men der er stadig udgifter for at holde aktiviteterne i gang.

Foreningens slogan og tanker bag vort arbejde er – når mennesker betyder mest.
Vindindustrien bør ikke opnå gevinst på bekostning af uskyldige borgere.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar