Som en parallel til VW’s snydesoftware rettes nu opmærksomhed mod støjen fra landvindmøller.
Dette bringer Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien til tasterne (28.10.) Hylleberg angiver, at møllerne opsættes under ”stram lovgivning”, at man ikke kan høre møllerne, når det blæser, og at kommunen, der har planlagt, godkendt og blevet betalt for opstillingen, kan få driftsdata udleveret, hvis der er begrundet mistanke om, at vindmøllen ikke overholder støjgrænserne.
Disse betragtninger er ikke forenelige med den viden, en direktør i Vindindustrien må forventes at have, idet der i dag ikke er angivet grænser for hvor megen støj, der må måles eller opleves ude hos naboerne. Desuden står der i Vejledning om støj fra vindmøller (2012) på side 1: Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. At driftsdata udleveres ved begrundet mistanke er hypotetisk.
Ved naboklager kan kommunalbestyrelsen, dersom den anser dette for nødvendigt, pålægge vindmølleejeren for egen regning at udføre en måling og beregning. Således kan ejeren skrue ned for støjen inden målingen, der derfor ikke vil give begrundet mistanke om overskridelse.
Kommunerne har ikke samme redskab til at beskytte naboerne mod støjgenerne, som man har med andre støjkilder.
For at beskytte naboerne og derigennem fremme den grønne omstilling kunne kommunerne forlange en bekendtgørelse, der sikrer, at et relevant støjniveau aldrig overskrides ude ved naboerne.
Af Peter Prinds, Koldingvej 201, 6070 Christiansfeld
Bragt I Nordjyske Stiftstidende den 29. Oktober 2015
