Tone Brix-Hansen reagerer på adm.dir. for Vindmølleindustrien, Jan Hyllebergs indlæg i JydskeVestkysten, hvor han maner de lokale politikere til at lytte mere på industriens argumenter og mindre på de lokale borgeres bekymringer og modstand.

Skal politikere kun lytte til den ene part?

Asbjørn Bjerre, direktør for Danmarks Vindmølleforening, skriver i et indlæg d. 2. maj, at kommunerne ikke skal lytte til de borgere, som har udsigt til at blive naboer til store vindmøller. Han ærgrer sig over, at det han kalder det overvældende flertal af borgere, som ønsker store vindmøller, er fraværende i den lokale debat.

I årevis har danskerne fået at vide, at vindmøller kun er gode, også på land, og at de kan redde jorden fra en klimakatastrofe. Danskerne har taget dette budskab til sig, og dette dominerer stadig i de store byer, hvor borgerne har et distanceret forhold til vindmøller, og hvor de færreste er klare over, hvor meget de egentlig betaler i støtte til vindmøllerne i form af PSO-afgift, eller hvad PSO-afgiften overhovedet er for noget. Når vindindustrien laver spørgeundersøgelser om folks holdninger til vindmøller, omfatter disse hovedsageligt borgere, som bor i de store byer, og resultatet bliver derefter.

De borgere, som bliver personligt berørt af store vindmøller, sætter sig anderledes ind i tingene. De opdager, at lovgivningen på området er dybt korrupt og på ingen måde beskytter naboerne mod støj fra vindmøller. De opdager også, at deres ejendomme vil falde dramatisk i værdi, hvis vindmøllerne kommer, og at deres lokalområde mister dets attraktivitet. Lokalt møder de en arrogant vindindustri, som kun drives af pengegriskhed, og politikere som ikke kan svare på selv de simpleste spørgsmål. De opdager også, at vindmøller på ingen måde kan løse klodens klimaudfordringer, og at ”den grønne omstilling” ifølge FNs klimapanel og andre vil koste danskerne mellem 200 og 300 milliarder kroner årligt, alt inklusive.

Hvis det overvældende flertal af borgere (og beslutningstagere) kendte den faktiske pris, vi som samfund skal betale for den grønne omstilling, dens ikke-eksisterende klimaeffekt, og naboernes horrible betingelser, så er jeg helt overbevist om, at et overvældende flertal af borgerne ville frabede sig en fortsat udbygning med vindkraft – i hvert fald på land.

Det ville i øvrigt være et demokratisk problem, hvis kommunerne gjorde som Bjerre opfordrer dem til, nemlig kun at lytte til den ene part – den industri og de jordejere som har enorme økonomiske interesser i foretagendet, og de borgere som, baseret på industriens propaganda, tror, at de ønsker vindmøller. Alt imens de borgere som skal leve med vindmøllerne tæt på, og som fremskaffer saglig viden og dokumentation for deres argumenter, skal overhøres.

Tone Brix-Hansen
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Engvej 6, 4780 Stege