• søndag , 29 november 2020

LNtK: Hvem er vindmøllemodstanderne?

Asbjørn Bjerre fra lobbyorganisationen Danmarks Vindmølleforening påstår i en kronik i Jyllands-Posten 19/12, at modstanden mod vindmøller udgøres af en omrejsende, pensioneret overlæge, som fortæller skræmmehistorier til kommende vindmøllenaboer. Som formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller bliver jeg nødt til at dementere denne latterlige påstand.

Modstanden mod store vindmøller på land opstår helt af sig selv alle de steder, hvor man påtænker at stille store vindmøller op. Det er de lokale kræfter, som bærer modstandskampen overalt i landet. De snakker med deres naboer om udsigten til et uønsket naboskab til 150 m høje, støjende vindmøller, og om hvad dette vil betyde for deres livskvalitet, ejendomsværdi og lokalområdets attraktivitet. Det er dem, som indkalder til debatmøder, som går i dialog med deres lokale politikere, og som helt på eget initiativ opsøger landsforeningen og andre for at søge hjælp og viden.

Ingen beskyttelse til naboer

Landsforeningen består af frivillige kræfter, som ønsker at bekæmpe en lovgivning, som ikke yder naboerne nogen som helst form for beskyttelse. I Jyllands-Posten 17/12 kunne man læse, at aktindsigter har afsløret et uhørt fortroligt samarbejde og aftalt spil mellem industrien og miljøstyrelsen i forbindelse med støjbekendtgørelsens tilblivelse. Bjerres kronik og forsøg på at nedgøre modstanden to dage senere er således næppe tilfældig.

At få politikerne og befolkningen til at tro på vindindustriens historier om vindmøllernes fortræffelighed kræver milliardtilskud fra det offentlige, storstilet lobbyisme, et rejsehold (det hedder det faktisk), som yder rådgivning til kommunerne, og som deltager i lokale borgermøder for at hjælpe kommunen med at parere naboernes spørgsmål, som kommunerne ellers ville have meget svært ved at komme udenom, et professionelt sekretariat som skriver læserindlæg i alle landets aviser, som foretager undersøgelser med på forhånd givne konklusioner, osv.

Landsforeningen modtager derimod ingen økonomiske midler og har heller ingen formue. Vi har ingen ressourcer til at drive opsøgende arbejde eller storstilede skræmmekampagner, som vindindustrien beskylder os for.

At kommunikere sandheden kræver dog heldigvis ikke nær så mange ressourcer, som det gør at sælge vindindustriens historier om et produkt, som i virkeligheden ikke er bæredygtigt, som ikke gavner miljøet, og som ingen ønsker at have i nærheden af sig.

Tone Brix-Hansen, formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Læserbreve 24/12 2014 i Jyllandsposten.

 

 

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar