– om kampen for en retfærdig værditabserstatning og en principiel sejr i landsretten
Bent Johansson ved Lem Kær har sendt os sin logbog med fokus på kampen for at få en reel værditabserstatning for sin ejendom når der var store vindmøller på vej.
Logbogen kan læses her: En vindmøllenabos log bog
Sammen med en anden nabo, valgte Bent Johansson at gå rettens vej for få en reel erstatning, og fik medhold i Vestre Landsret.
Advokatfirmaet Kromann Reumert har lavet en fin drøftelse både af værditabsordningen og af betydningen af de to domme ved Lem Kær:
Læs den her
I Landsforeningen fester vi os ved, at Vestre Landsret lægger vægt på, at naboerne har krav på en erstatning svarende til den faktisk tabte ejendomsværdi, og at denne baseres på en vurdering efter at møllernes er stillet op. Taksationsmyndigheden baserer deres fastsættelse af erstatningsbeløb på visualiseringer som typisk fremstilles af vindmølleopstillers egen konsulent. Landsretten giver i denne dom naboerne ret i, at visualiseringerne ikke har været retvisende.
For naboerne har det altid været uforståeligt, at fastsættelsen af deres værditab skal baseres på opstillers visualiseringer og at den skal fastsættes lang tid inden møllerne faktisk er stillet op. Naboerne skal faktisk ansøge om værditabserstatning længe inden mølleprojektet overhovedet er vedtaget. Nogle naboer forudser ikke at der vil komme et værditab, og undlader at ansøge om erstatning på dette tidlige tidspunkt, hvor projektet endnu ikke er vedtaget. Ifølge VE-loven frasiger de sig derved retten til at få en erstatning. Begrundelsen for den meget tidlige ansøgningsfrist og for benyttelsen af visualiseringer ved erstatningsudmålingen er, at opstiller skal kende alle omkostninger inden projektet går i gang. Denne forklaring virker meget søgt, når vi ved, at de erstatningsbeløb som udbetales udgør en forsvindende lille del af projektets anlægsbudget, som typisk vil være på 28 mio. kr. per mølle. Der er helt sikkert større usikkerhedsfaktorer i opstillers budget, end erstatningsudbetaling til naboerne. I Landsforeningen mener vi, at den usikkerhed der er omkring erstatningsudmålingen må bæres af opstiller/skadevolder og ikke af naboerne/de skadelidende.
