• tirsdag , 19 marts 2024

Vindmøllernes økonomi

Projektøkonomi

At investere i vindmøller er meget lukrativt, i hvert fald for den som opstiller møllerne. Det koster ca. kr. 28 mio. at opstille en 3 MW vindmølle på land. Når møllen er opstillet, kan den sælges for ca. kr. 44 mio. Vi har også set prospekter hvor salgsprisen er kr. 48 mio. Mange vælger at sælge møllerne når de er stillet op, og de kan i så fald se frem til en nærmest risikofri profit på i hvert fald kr. 16 mio.

Tilskuddet som vindmølleopstiller modtager via PSO-afgiften, er ca. kr. 16,5 mio. per 3 MW mølle. Den profit, som projektudvikler modtager ved at opstille og så sælge en vindmølle, svarer således ca. til det statsgaranterede driftstilskud, som vi alle sammen er med til at betale via PSO-afgiften.

Opstiller kan også vælge at fortsætte at eje og selv drive vindmøllen i hele dens levetid. I så fald kan han, under forskellige forudsætninger, se frem til en profit på helt op til kr. 100 mio. PR. MØLLE, afhængig af el-pris, belåningsgrad og møllens levetid.

Klik her for en opstilling af informationer givet af mølleopstiller ved et lokalt projekt.

At opstille store vindmøller er ekstremt lukrativt. Man opererer med afkastningsgrader på 10-20% af den investerede kapital, de fleste i den høje ende, hvilket er helt ude af trit med markedet i øvrigt. Vi kan ikke få øje på en anden forklaring end at vores myndigheder har haft et brændende ønske om at få stillet så mange store vindmøller op som muligt, på kortest mulig tid. Ved at gøre vindmølleinvesteringer ekstremt lukrative, har man valgt at lade de danske el-forbrugere betale en stor overpris for at tiltrække disse hurtige og opportunistiske investorer.

I mange tilfælde er det lodsejer/godsejer selv, som opstiller vindmøllerne. I andre tilfælde er det professionelle projektudviklere som indgår aftaler med de lokale landmænd om at opstille møllerne på deres jord. Projektudvikler betaler landmændene leje for deres jord. Denne jordleje kan godt løbe op i hele 3 mio. kr. per mølle. Når der er så store penge at tjene på at opstille en vindmølle, så har man også åbnet op for, at vindmølleopstiller kan betale de lokale landmænd en stor overpris for jordleje.

Mange vindmølleopstillere tilbyder årlige tilskud til udvalgte lokale foreninger for at sikre sig lokale meningsdanneres opbakning: Et stort beløb at modtage for en forening, et meget lille beløb at give for en vindmølleopstiller. En del opstillere vælger at tilbyde naboer, nogle gange kun udvalgte naboer, et større beløb for at ”lukke munden på dem”, for at bruge opstiller Andreas von Rosens (European Energy) egne ord (se kopi af  Andreas von Rosen mail til Varde Kommune ). Denne fremgangsmåde har bidraget til at skabe stor splid i mange lokalsamfund.

For at opnå større accept af vindmølleprojekterne i lokalområdet, skal 20% af et vindmølleprojekt udbydes til vindmøllenaboerne. Alle naboer kan dog ikke købe de tilbudte vindmølleandele. Det kræver nemlig, at de er kreditværdige såvel som villige og i stand til at påtage sig en solidarisk forpligtelse. Ikke alle naboer ønsker at købe vindmølleandele, heller. Mange takker nej, fordi deres livskvalitet og helbred ikke kan købes for penge.

Usolgte vindmølleandele falder tilbage til opstiller. Dette har, ifølge Dansk Vindmølleforening, givet anledning til formuleringer i købsaftalerne, som fremhæver usikkerheden i projekterne, hvilket har medført, naboerne ikke tør at købe andele, eller at banker og kreditforeninger har afslået at finansiere naboernes køb af andele. Læs et indlæg om dette fra vindbørsen her .

Tab af ejendomsværdi

I stærk kontrast til vindmølleopstiller, som forgyldes med statsgaranteret profit, må vindmøllenaboerne se til, at deres ejendomme falder i værdi og at deres lokalområder bliver mindre attraktivt at bo i.

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet bekræfter, at ejendomme, som bliver naboer til vindmøller, taber værdi – mellem 7 og 15% afhængig af afstand til møllerne.  Vindindustrien har altid påstået, at dette ikke er tilfældet. Undersøgelsen omhandler hushandler i perioden 2000-2011, og altså hushandler hvor størstedelen af vindmøllerne har været væsentligt mindre en nutidens vindmøller. Kun 5% af møllerne i undersøgelsen er sammenlignelige med dagens store, moderne møller.

Vindindustrien har udtalt, at undersøgelsens resultat derfor ikke kan overføres til de store møller, som placeres længere væk fra naboerne end de mindre møller. Vi giver dem delvist ret – vi er nemlig overbeviste om, at dagens store møller reducerer ejendomsværdierne langt mere! Forholdsmæssigt er afstanden mellem naboer og møller den samme som tidligere (4x møllehøjde), men den generende, lavfrekvente støj, udgør en større andel af støjbilledet hos naboerne, fordi den lavfrekvente støj når længere væk. Dagens 150 m høje vindmøller opleves også langt mere dominerende i forhold til både landskaber og naboboliger. Når undersøgelsen siger, at husprisen vil falde 7-14% ved en afstand af 800 m af en mindre vindmølle, så er det indlysende, at faldet er langt større ved store vindmøller på samme afstand.

Den såkaldte Taksationsmyndighed fastsætter i dag størrelsen på naboernes værditab iht. VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi). Taksationsmyndigheden lægger i deres afgørelser stor vægt på de visuelle gener, som de jo ofte kun kan vurdere omfanget af ved hjælp af (dårlige) visualiseringer produceret af vindmølleopstiller og mindre vægt på støjgener, som i stor grad bagatelliseres. Flere naboer, som er gået rettens vej for at få en højere og mere retfærdig erstatning, har heldigvis oplevet at få hævet og sågar fordoblet deres erstatningsbeløb, bl.a. fordi retten har givet medhold i, at støjen også udgør en væsentlig gene.  Den nye undersøgelse bekræfter også, at det ikke bare er visuelle gener, men i endnu højere grad også støjgener, der bidrager til at reducere ejendomsværdierne.

Man kan læse mere om selve undersøgelsen her:  Københavns Universitet

TV Avisen bragte mandag den 17. november en fin reportage om undersøgelsen, hvor nabo Peer Risager også deltog (se ca. 7 min inde i udsendelsen). Peer mener han er blevet teknisk insolvent fordi hans hus, ifølge ejendomsmægler, er mindre værd end det lån han har i huset pga. vindmøllerne:  TV Avisen

Store vindmøller reducerer uvægerligt attraktiviteten for et lokalområde, reducerer ejendomsværdierne, stavnsbinder naboer, og gør det svært for naboerne at tage lån i husene til fornyelse og vedligeholdelse. Bygningsmassen vil forfalde, nogle naboer vil flytte, uden at kunne sælge deres ejendomme, og forladte ejendomme vil yderligere bidrage til forfald og tabt attraktivitet.

Vindmøllernes lokale økonomiske effekter

Aalborg Universitet har udarbejdet et notat i forbindelse med projektet ”Grøn ”least-cost” energihandlingsplan for Billund Kommune”. Formålet med notatet har været at vurdere landvindmøllernes betydning for den lokale økonomi i Billund kommune.

Dette har vi i LNtK læst med stor interesse. Vi har vel næsten alle hørt vores politikere sige, at vindmøllerne skaber økonomisk aktivitet og øgede skatteindtægter i kommunen, og vi har vel næsten alle haft svært ved at få øje på, hvor denne store, lokale aktivitet skulle komme fra.

Hele notatet kan læses her .
Her er et kort resumé af hovedpunkterne i notatet:

I perioden 2012-13 blev ca. 52 MW nye vindmøller opstillet i Billund kommune, heraf 19 såkaldt ”store vindmøller” med effekt på 2 MW eller mere. 13 af de 19 store vindmøller ejes 100% af private aktører med hovedkontor eller bopæl udenfor Billund kommune. Dette svarer til ca. 69% af de 52 MW. De resterende møller ejes af to lokale lodsejere, den lokale projektudvikler Best Energy A/S og et mindre antal lokale borgere. Best Energy oplyser, at lokale borgere kun ejer ca. 4-5% af andelen i de vindmøllelav, hvor der var mulighed for at købe andele iht. VE-lovens køberetsordning. Det vil sige, at 5 af de 19 møller er lokalt ejede, svarende til knap 26% af de 52 MW.

Det økonomiske overskud i de forskellige vindmølleprojekter er beregnet på basis af det gennemsnitlige diskonterede nettooverskud i vindmøllernes levetid. Moms, skatter og afgifter er ikke inkluderet i beregningerne, og der ses bort fra afskrivninger og eksterne effekter såsom CO2-emissioner, sundhedseffekter og værditab på ejendomme.

Man når frem til et diskonteret nettooverskud for alle nye møller i Billund kommune (kr/år) på 14,12 mio. kr. Med 26% lokalt ejerskab, giver dette et lokalt overskud på 3,7 mio. kr./år – resten giver et overskud udenfor kommunen.

Beregningen forudsætter en spotmarkedspris for el på 33 øre/kWh i hele møllens levetid. I 2015 har spotmarkedsprisen ligget på ca. 25 øre/kWh. Det realistiske overskud for møllerne er højst sandsynligt lavere. Forfatterne skriver da også, at denne pris kun kan opnås, hvis der i fremtiden etableres bedre afsætningsmuligheder for vindmøllestrøm gennem en bedre systemintegration og anvendelse af vindkraft i varmesektoren og transportsektoren.

Kommunen kan forvente en vis skatteindtægt af de op til 3,7 mio. kr. som udgør den lokalt ejede andel af det årlige overskud fra vindmøllerne. Men, som forfatterne skriver: ”De direkte kommunale (skatte)indtægter i de forskellige organisationsformer vil i de fleste tilfælde være begrænset i de første år, da man som virksomhed vil kunne afskrive investeringen over en årrække, og man som privatperson har et bundfradrag på 7.000 kr. i den skematiske metode……Skatteindtægten vil på kort sigt kun være høj, hvis man som privatperson ejer mange andele, eller efter at man som virksomhed har afskrevet vindmølleinvesteringen og ikke foretager nye investeringer (andet steds)”.

Udover den beskedne direkte økonomiske effekt i form af overskud fra vindmøllerne og potentielle, små skatteindtægter til kommunen – som vi har set er meget begrænsede – så kan vindmølleprojekterne medføre nogle indirekte effekter lokalt i form af fx beskæftigelse. Dette plejer opstillerne og politikerne at slå stort op. Det fremgår dog af notatet, at de indirekte effekter stort set begrænses til møllens opstilling og bortfalder efter det første år.

I notatet ser man på en 3 MW mølle, som enten ejes 100% lokalt eller 0-26% lokalt. Ved 100% ejerskab genererer møllen en ekstra lokal indkomst på ca. 3,5 mio. kr. det første år. I år 2 falder indkomsten med ca. 2 mio. kr. til ca. 1,4 mio. kr., fordi beskæftigelsesvirkningerne bortfalder. Ved 0-26% lokalt ejerskab generer møllen (under forudsætning af, at lokale entreprenører benyttes til opstillingen, hvilket forfatterne skriver er optimistisk) en ekstra lokal indkomst på 2,8 mio. kr. det første år, som falder til ca. 0,7 mio. kr. allerede i år 2.

Dette er igen under forudsætning af, at elprisen er på 33 øre/kWh i hele møllens levetid, hvilket synes højt sat. Og det er uden hensyntagen til tab af ejendomsværdi og tab af skattegrundlag for kommunen.

Notatet afrunder med anbefalinger om f.eks. større lokalt ejerskab i projekterne, for at det skal kunne have en positiv økonomisk effekt lokalt.

Vi tør på vores side godt konkludere og generalisere, at den lokale økonomiske effekt for en kommune af at der stilles vindmøller op er meget, meget lille, og at hvis man tager højde for en realistisk elpris og medregner tabt ejendomsværdi og attraktivitet i et område, så vil kommunen i de allerfleste tilfælde opleve en negativ økonomisk effekt af vindmøllerne.

Afledte negative økonomiske effekter

Her er et eksempel på at andre lokale projekter, som kunne betyde udvikling af et område, droppes, når de store vindmøller er på vej:
Kæmpevindmøller stopper millionprojekt

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Niels Colding
    11. juni 2019 at 15:08 Svar

    Vestas 3 MW-vindmøller skulle efter Vestas egne angivelser have en energibalance på ca. 35. Hvis det passer, er det utrolig flot, for den globale energibalance er nu på cirka 12 og faldende. Tallet 35 fremkommer ved at foretage en livscyklusanalyse af vindmøller. Og begrænser man sig til det, passer tallet uden tvivl. En livscyklusanalyse går ud på at beregne, hvor mange grundstoffer, der kan genindvindes af den udtjente mølle i forhold til den nye mølle. Når det gælder metaller, er difference egentlig meget lille, andre ting som plastmaterialer i fx vinger kan ikke genindvindes og skrives på tabskontoen. Desuden skrives energiudgifter til omsmeltning på udgiftssiden. Men den energi, der fx ligger i lønninger og forarbejdning af hver enkelt komponent i vindmøllen tages der IKKE højde for.
    Hvis ALLE udgiftsposter regnes med, kan man blot betragte den fulde installeringspris. Jeg bruger Anholt Vindmøllepark som eksempel. Parken kostede lidt over 11 mia. kroner at installere. Jeg anser vindmøller for at være industrielle produkter, der fødes i fabrikker, hvor elprisen per kwh på byggetidspunktet var omkring 65 øre. De 11 mia. kroner svarede dermed til 17 mia. kwh. Hvis dette beløb sammenlignes med parkens forventede produktion i dens levetid på 25 år og ved en kapacitetsudnyttelse på 50 % fås omkring 45 mia. kwh. Parkens energibalance er dermed ca. 2,6 – altså langt fra de 35, som Vestas hævder og langt fra den energibalance på 12, som fossiler leverer. Hvis parken havde en energibalance blot i nærheden af 35, ville tilskud aldeles ikke være nødvendig. Jeg ved ikke, om der skal tillægges renter til de 11 mia. kroner som Anholt Vindmøllepark kostede, så lad mig blot se bort fra denne eventulle udgiftspost. Men jeg ved, at en vindmøllepark kræver vedligeholdelse, faktisk på 15 til 20 % af byggeprisen. Læg dermed cirka 1,5 mia. kroner, dvs. 2,3 mia. kwh industristrøm til udgifterne. Energibalance falder yderligere. Vindmøller leverer som vinden blæser. Der skal ofte være hjælpekraftværker til disposition, hvis det blæser for meget eller for lidt. Det sker jævnligt. Det bør vindmøller også betale for. Jeg ved ikke hvor meget det kan dreje sig om, men jeg er overbevist om, at det er en væsentlig udgift. Energibalancen falder yderligere. Da vindmøllestrøm har prioritet, arbejder hjælpekraftværkerne ikke optimalt, hvilket resulterer i en generel dårlig økonomi. Bør vindmøllerne egentlig ikke bære en del af omkostningerne ved denne forringede driftsøkonomien i deres hjælpekraftværker. Der er støjgener, og ofte står vindmøllerne i landskabet og ved kysterne som øjebæ? Hvordan skal det værdisættes. Vindmøller er til fare for fugle, især trækfugle. Hvordan skal det værdisættes? Der vil blive oprettet mindste 3 store havvindmølleparker – installationsprisen er enorm og lige så enorm kunne besparelsen have været, hvis vi undlod at bygge dem. For det virker ganske enkelt ikke, og det passer ikke, at de bliver billigere og billigere. Det bliver større og større. Jeg anbefaler, at ovennævnte metode bruges til at bedømme ethvert energisystems sande energibalance og ikke stole på Vindmølleforeningens og vindmølleproducenternes overspringsfortælling, når der gælder vindmøllers energibalance. Jeg tager gerne diskussionen.

    Venlig hilsen
    Niels Colding
    nc.passatempo@gmail.com

Skriv en kommentar