GEORGE ORWELL om igen,
Det er på tide at finde George Orwells roman “1984” fra 1948 frem igen, for at kunne forstå, hvad der foregår i Danmark lige for øjeblikket. Der tales NEWSPEAK, som kombineres elegant med strategien IGNORANCE IS STRENGTH, som kan opleves på folketingets tv fra sidste samråd om vindmøller. Der er så stor enighed i ministerierne om det nye sprog og den listige taktik, at det nok ville være det mest fornuftige at svejse alle ministerier sammen til det ene: THE MINISTRY OF TRUTH.
Men vi kan finde på nye begreber, som ikke går på George Orwells konto: Vindindustrien er POT OG PANDE med THE MINISTRY OF TRUTH, som let kan dokumenteres, når man forsker i, hvad vindindustriens nye chefkonsulent har beskæftiget sig med, inden hun blev ansat i den mest indflydelsesrige, ja næsten almægtige industri i Danmark. Også seniorrådgiveren i WWF – verdensnaturfonden – har sine rødder dybt begravet i vindindustriens betonfundament fra de tider, hvor det var hende, der havde tjansen. Og naturligt nok elsker hun vindmøller, kæmper for dem og vil have dem overalt. Alle disse parter er rørende enige: Vi må overbevise befolkningen om vindmøllernes velsignelse, koste hvad det ville. Og så vanvittigt dyrt er det jo heller ikke at organisere en lille middag. Befolkningen betaler jo alligevel selv. De mærker det jo ikke engang. Velbekomme! ggj