Som principiel tilhænger af grøn energi er det ubehageligt at opleve, at de danske kommuner stille og roligt er i gang med at smadre regeringens vindmølleplan.
Hver eneste dag er der i de lokale eller landsdækkende medier mavesure indlæg (som dette her) om forskellige kommuners desperate forsøg på at plante kæmpemøller tilfældige steder i landskabet. Og hver gang møder kommunerne modstand fra borgere, der bliver ramt af manglende planlægning og omtanke fra kommunernes side.