• tirsdag , 16 juli 2024

Pressemeddelelse fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller (LNtK) Boye Jensen, Grevingevej 5, 4532 Gislinge har ønsket at fratræde som formand for foreningen med virkning fra 11.1.2012.
Ønsket er en konsekvens af idriftsættelse af Hagesholmmøllerne, hvor gener fra almindelig støj og ikke mindst lavfrekvent støj med har medført alvorlige søvnproblemer, der nødvendiggør en anden prioritering i forhold til Landsforening, familie og virksomhed.

Bestyrelsen har med beklagelse taget ønsket til efterretning og konstituerer Gunner Thomassen, Kærgårdsvej 64, 8355 Solbjerg som formand, indtil generalforsamlingen den 10.3.2012.

I forbindelse med sin fratræden udtaler Boye Jensen: Jeg fratræder som formand og udtræder af bestyrelsen. Jeg repræsenterer ikke længere foreningen, men ønsker den fortsættende bestyrelse alt mulig held med at forfølge foreningens formål, som er at sikre rimelige vilkår for naboer til kæmpevindmøller. Den nuværende politik er et overgreb på naboerne og burde ikke kunne finde sted. Foreningen har gang på gang påtalt og dokumenteret problemerne over for ministerier og styrelser. Politikerne lever tilsyneladende helt isoleret fra virkeligheden uden at forstå, at protesterne vil fortsætte, hvis ikke overgrebene stoppes. Den seneste revision af Vindmøllebekendtgørelsen er endnu et tydeligt eksempel på politisk magtarrogance, udført af villige folk i styrelserne og på kæmpevindmøllenaboernes bekostning. Det skal stoppe.

For yderligere oplysninger kontakt:

Gunner Thomassen, konstitueret formand, e-mail: gunner.n.thomassen@mail.dk
Susanne Jensen, næstformand, e-mail: mosegaard@post.opasia.dk

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar