Det er ikke beskedenhed, der præger markedsføringen af den overordnede klima-, energi- og erhvervspolitik. “Den nye regerings klimapolitik bliver den mest ambitiøse på det grønne område i verdenshistorien”, erklærer klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Verdens grønneste regering vil bekæmpe klimatruslen, skabe en grøn omstilling til gavn for miljøet med indbyggede solide ekspansionsmuligheder for dansk erhvervsliv. Desværre er der grund til at antage, at den politik må anses for misforstået og aldeles urealistisk.