Miljøstyrelsen offentliggør rapport om at forebygge, at støjen fra vindmøller indeholder toner. Når der forekommer toner i støj, opleves støjen mere generende. Det gælder også støjen fra vindmøller, og det kan derfor betragtes som en fejl i konstruktionen, hvis støjen indeholder toner. Ved udviklingen af vindmøller kan det undgås, at tonestøjen bliver for kraftig, men forebyggelsen er meget kompleks.