Hvem vinder, når miljø kommer i konflikt med miljø? Og hvem taber? Og ikke mindst: Hvilken del af miljøet henholdsvis vinder og taber mest? Er det for høj en pris, hvis flora og fauna i klitplantagerne omkring det planlagte vindmølletestcenter ved Østerild i Thy “ofres” til fordel for, at den hele og halve verden får nyere og bedre vindenergi?
Lars Klottrup
Hvad skal Østerild egentlig bruges til?
1. Vindmølleindustrien har Høvsøre at teste havvindmøller på i forvejen. Det er plagsomt nok for naboerne der.
2. Vestas’s epokegørende nye 7 MW havvindmølle skal testes til havs (hvor ellers?) Hvorfor skal havvindmøller testes på land?
3. Hvorfor skal man overhovedet teste havvindmøller i fuld størrelse? Det er jo ikke ligefrem raketteknologi! Som en læserbrevsskribent skrev i JP i går ville det svare til, at man byggede en testversion i fuld størrelse af et containerskib og testede det, før man byggede skibet. Det ville de fleste nok anse for det rene gak-gak. Men når det drejer sig om vindmøller, ser det ud til, at forstanden og den sunde fornuft er sendt til Langbortistan.