• torsdag , 15 august 2024

Eksperter frikender kæmpe-vindmøller

Hverken vindmøllestøj eller skyggekast fra vindmøller påvirker naboers helbred, mener Sundhedsstyrelsen. Derfor kan Eurowind Energy i Hobro formentlig snart gå i gang med at opføre Vindpark Døstrup bestående af fem 125 meter høje vindmøller.

Læs hele artiklen fra d. 15. maj 2011 på www.nordjyske.dk

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Lars Klottrup
    16. maj 2011 at 06:37 Svar

    Hvilke eksperter? Det er akustikeksperter fra konsulentfirmaet DELTA, som kuriøst nok er medlem af Danmarks Vindmølleindustri, der meget belejligt har “frikendt” vindmøller for at være skadelige for helbreddet, trods masser af udenlandsk sundhedsvidenskabelig forskning, der har dokumenteret op af vægge og ned ad stolper, at kæmpevindmøller er helbredsskadelige for naboer indenfor en afstand af 2 kilometer.

    Rapporten er et dårligt stykke sundhedsfagligt arbejde, der mest virker som et politisk bestillingsarbejde med det formål at tilbagevise mulige helbredsskader gennem litteraturstudier (!). At DELTA ikke mener at have fundet studier der viser, at der er helbredskader, er ikke et bevis for, at de ikke findes. Specielt ikke, når den primære kilde er såkaldte ”Expert-Opinions”, finansieret af den amerikanske og kanadiske vindmølleforening. Altså et andet bestillingsarbejde!

    Det er skandaløst, at Danmarks Vindmølleforening bruger den sundhedsfagligt usaglige rapport i sin markedsføring af, at landbaserede kæmpevindmøller i det store og hele er ufarlige for naboerne. Det kan ikke være Sundhedsstyrelsens opgave at finansiere og levere indhold til Vindmølleindustriens markedsføring. Sundhedsstyrelsen skal beskytte borgernes sundhed, ikke vindmølleindustriens indtjening.

    Det er endvidere videnskabeligt skadaløst at betro en sådan opgave til forskere, der tilsyneladende ikke har den tilstrækkelige sundhedsfaglige baggrund, uafhængighed og tid til at udføre opgaven. Den er hastet igennem på 18 dage (!) og har end ikke givet tid til at anskaffe nogle af primærkilderne, for eksempel Nina Pierpont’s The Wind Turbine Syndrome, som så bare er blevet affærdiget ud fra den amerikansk-kanadiske vindmølleforenings bestillingsarbejde (som netop havde som formål at ‘aflive’ The Wind Turbine Syndrom).

    Nina Pierponts Wind Turbine Syndrome, der er baseret på årelange lægevidenskabelige felt-studier, afvist på en formiddag. Værsgo og spis!

    Ligeledes er brugen af Wikipedia om ”nocebo”-effekt bare dårlig videnskabelig metode, igen med den amerikansk-kanadiske vindmølleforenings bestillingsarbejde som reference.
    Rapporten er skandaløst usaglig. At fastholde den som Sundhedsstyrelsens udmelding om kæmpevindmøllers sundhedseffekter ville svare til, at man lod tobaksindustrien skrive redegørelsen til Sundhedsstyrelsen om sundhedseffekterne i forbindelse med rygning! Og det ville man aldrig gøre, vel?

    Rapporten er en ren ommer. Lad den uafhængige, sundhedsfaglige ekspertise komme til og giv den tid til at gennemføre de nødvendige sundhedsvidenskabelige kliniske undersøgelser af de mange naboer til kæmpevindmøller, der allerede i dag bor i kæmpernes skygge.
    En detaljeret 14 siders sundshedsfaglig kritik af DELTA’s rapport kan ses her:
    http://stilhed.eu/wp/wp-content/uploads/2011/05/brevsvar_til_delta_rapport_2011.pdf

Skriv en kommentar