Efter fem års forskning i det fælleseuropæiske projekt UpWind, ledet af Risø DTU, står forskerne nu med det første designgrundlag for at udvikle megavindmøller på 20 MW.
Læs hele indlægget fra d. 6. april 2011 på www.videnskab.dk
Sidste nyt
- Vindmøller i andre lande skaber store lokale problemer
- Grøn stær på begge øjne
- Støjproblemer fra vindmøller blev sløret…
- 32 steder i Danmark, hvor regeringen vil bygge energiparker
- Fransk par vinder retssag om ‘vindmøllesyndrom’
- Kan viden om vindmøllestøj erstattes med måske..?
- Den usunde larm!
- Flere vindmøller på land uden reel beskyttelse af mennesker
- Hensyn til vindmøllenaboer under yderligere pres
- EN FORSKER I KLEMME
- Fransk domstol anerkender ”vindmøllesyndrom”
- Drømmen om livet på landet i frit fald efter trusler om vindmølleprojekt
- Ingen reel beskyttelse af naboer til kæmpevindmøller
Karen Rasmussen
Som nabo gennem ca 10 år, til tre 75 m høje vindmøller skulle man tro at man var blevet hærdet, hvad angår gener fra disse, hvilket vi også til dels er. Problemet er bare at nu vil man skifte disse møller ud med mega møller. I sin tid da de første møller skulle sættes op, var vi nogle stykker fra området der var med til at starte en forening “naboer til vindmøller”og vi kæmpede bravt. Vi fik forhindret at to af møllerne kom op men de sidste tre står der i dag. Skanderborg kommune har tradition for at man ikke tager hensyn til os naboer så længe vi bor i landzone, så vi er omgivet at svinefarme og vindmøller. Hvad er jeres erfaring, kan det betale sig at tage kampen op mod megamøllerne eller kan man lige så godt kapitulere og forsøge at få sin ejendom solgt, inden møllerne kommer op.
Linket er til en video om megamøller, den er ret skræmmende.
http://mega-nej.dk/wordpress/?p=6
mvh
Karen Rasmussen
Peter Prinds
Hej Karen
At dit svar kan stå ubesvaret i 10 dage på denne hjemmeside, viser den mathed der præger modstanden.
Om det kan betale sig at kæmpe kan kun tiden vise.
Nogle kommuner har stoppet/stoppet op.
Fortalere for landvindmøller bygger på 4 teser.
1. Miljøstyrelsen har bevis på at mølllerne er uden helbredsrisiko.
2. At der ikke findes indikationer på at dette ikke er tilfældet
3. At det er dyrere at producere strøm på havet end på land.
4. At man skal producere strømmen i hver enkelt kommune.
Disse 4 teser er forkerte. Det er let at bevise.
Siden vindmølleplanen blev søsat i 2006 er der sket afgørende udvikling i produktionsøkonomi, teknologi og international videnskab.
I dag er der bedst økonomi i at sætte møllerne på havet, så enkelt er det.
Men stadigt mener socialdemokratiets ordfører at det koster det dobbelte på havet, Københavns energi at det giver flere arbejdspladser at sætte møllerne på land end på havet.
Set fra oven står modstandere og politikere på hver side af en kæmpe betonmur, som man møjsommelig har byggget op gennem mange år.
Så muligheden for den enkelte er med simple argumenter uden følelsesmæssigt krydderi, at gå rundt om muren og tale med den enkelte nabo, ven, lokalpolitiker, landspolitiker.
mvh
Peter Prinds
Jan Williams
Til Peter Prinds
Tak for din opsang om den muligvis tiltagende mathed, en mathed som jeg dog tror blot skal betragtes som en slags venteposition grundet valget og hvad der kommer ud af dette valg.
Også tak for ordene vedr. den møjsommelige opbyggede betonmur, landmøller contra havmøller, ord der jo rammer lige ned i suppedasen, og ord som jeg er fuldstændige enige i.
Derfor, lad os stille og roligt arbejde på at fortælle de politikere, der nu er valgt ind i Folketinget og de politikere der sidder i kommunerne, at i stedet for at skue bagud for at finde løsninger på miljø og energispørgsmålet, så ret i stedet blikket fremad og tænk visionært: altså skal vi satse på vindmøller, så skal de opføres langt ude på havet, eksempelvis i den danske del af Nordsøen, for derude hersker der de bedste vindforhold og rent logistik- og samfundsmæssigt set, vil det også være det smarteste.
Og da de gode argumenterne for at satse derpå, jo nærmest stå i kø for at blive hevet op af posen og ud i lyset, er det jo bare at klø på. Desuden kan vi også gøre det med samvittigheden intakt, og heldigvis for det, thi vi behøver nemlig ikke bruge kedelige ord, forfalde til usandfærdigheder og mistænkeliggørelse, for at fremme vort mål, hvilket Vindmølleforeningen mht. til naboer til vindmøller i deres leder i oktober måned desværre er forfaldet til.
Karen Rasmussen
Mange tak for svar
Det er tydeligt at “en vis mathed præger modstanden”.
Jeg troede jeg havde fået en god ide da jeg oprettede en Facebookside med links til forskellige videoer og artikler om vindmøller og jeg linkede også til en underskriftsindsamling imod megavindmøller på land . Her tog jeg fejl, der har næsten ikke været respons på siden, som er hedder: “Nej til urentable vindmøller på land, nej til “symbolpolitik”.
Jeg har ellers haft gode erfaringer med Facebook i en sag om produktionsdyr. Det er desværre nok sådan at folk ofte kun interesserer sig for sager der berører dem direkte og netop når der er tale om vindmøller så er jeg bange for at de først får øjnene op for problemerne, når det er for sent.
Der er gjort et kæmpe forarbejde her i foreningen tusind tak for det, det letter jo processen meget, for vi andre der skal forsøge at informere naboer om hvad der venter dem i fremtiden.
Mange hilsner
Karen
Karen Rasmussen
Er dette noger man tager i betragtning når man placerer vindmøller tæt på beboelse?
Vindmøllers hastighed afgør anfaldsrisiko
(Juni, 2008)
Der er hos nogle en frygt for, at flimrende lys fra roterende blade på vindmøller, kan fremprovokere anfald hos personer med fotosensitiv epilepsi.
Fx skulle man skrive under på, at man ikke havde epilepsi, hvis man ville deltage i et nyligt afholdt åbent hus-arrangement til vindmøllerne på Middelgrunden, der blev afholdt af Middelgrundens Vindmøllelaug. I det seneste nummer af det neurologiske fagtidsskrift Epilepsia, har en gruppe engelske forskere fra Neurosciences Institute Aston University i Birmingham set nærmere på problemet.
Forskerne fastslår, at afstanden til møllerne ikke spiller nogen afgørende rolle. Afstanden til møllen skal være 100 gange møllens højde for at påvirke anfaldsrisikoen. Derfor er de afgørende faktorer rotationshastigheden og vingernes legering. Anfaldsrisikoen minimeres, skriver forskerne, hvis rotationshastigheden for en mølle med tre vinger holdes på 60 rotationer i minuttet, hvis møllevingerne ikke kaster skygger på hinanden så frekvensen af blink øges, og hvis legeringen på vingerne ikke reflekter sollys.
Danske vindmøllers rotationshastigheder er forskellige. En lille vindmølle med fx diameter 10 meter roterer med omkring 80 omdrejninger per minut. En stor mølle roterer langsommere; ned til 25 omdrejninger per minut og sjældent over 30 omdrejninger i minuttet.
Den engelske epilepsiorganisation, Epilepsy Action, har også set på problemet: “Der er ikke nogen anfaldsfare, hvis møllerne blinker med en frekvens under 3 Hz. Og nyere vindmøller kører normalt med en frekvens på 1 Hz,” skriver Epilepsy Action på deres hjemmeside.
(Kilde: Epilepsia June 2008 – Vol. 49, Middelgrundes Vindmøllelaug, Epilepsi Action og Dansk Epilepsiforening)