Miljøminister Karen Ellemann har i forbindelse med opførelsen af testcentret for store vindmøller i Østerild i Nordjylland lovet, at Danmark som det første land i verden vil fastsætte bindende regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen er nu klar til at sende reglerne i teknisk forhøring.
Læs hele pressemeddelelsen fra d. 25. maj 2011 på www.mim.dk
Lars Klottrup
Jeg går ud fra, at de eksperter der skal høres om den rette grænse for lavfrekvent støj, er sundhedsfaglige eksperter, arbejdsmedicinere og lignende?
Frank Nielsen
Ordlyden i pressemeddelsen får det til at se ud som om Aalborg Universitet og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller nærmest har godkendt eller anbefalet en grænse på 20 dB for lavfrekvent støj. Det finder jeg ret uheldigt, men det er næppe en tilfældig formulering.
Lars Klottrup
Lige så vigtig som grænsen forlavfrekvent støj er målemetoden.
Hvis du klager over lavfrekvent støj fra en nærliggende vindmølle, vil kommunens virksomhedstilsyn måske – hvis den skønner klagen berettiget – komme og kontrolmåle. Men den gør det efter Miljøstyrelsens metoder, der ofte måler 5-10 dB for lavt, specielt hvis du ikke præcist kan udpege det sted, hvor lyden er højest og generer dig mest. 5 til 10 dB svarer til en styrke, der opfattes som 2-4 gange lavere, end den reelt er, i det undersøgte rum.
Det har stået på siden 1997 og betyder, at folks klager over lavfrekvent støj kan være afvist på et forkert grundlag. Det fremgår af en artikel i Berlingske Tidende fra den 25. oktober 2007, skrevet af journalisterne Pauli Andersen og Morten Beiter, med titlen ”Forskning kasserer danske støjmålinger”. Forskningen er udført af Civilingeniør Steffen Pedersen og Professor Henrik Møller, begge fra Ålborg Universitet, i samarbejde med Kerstin Persson Waye fra Universitet i Göteborg. Forskningen tester, hvor godt 3 metoder kan afdække styrken af lavfrekvent støj i tre forskellige rum.
Testen viser blandt andet, at den svenske metode rammer nogenlunde præcist, mens den danske typisk måler mellem 5 og 10 dB forkert, og ofte til den lave side. Den upræcise danske metode er af Miljøstyrelsen hidtil blevet anvendt som grundlag for at afvise, at en støjgrænse for lavfrekvent støj var nødvendig. Når bare de almindelige støjkrav var overholdt, skulle lavfrekvent støj fra vindmøller ikke være noget problem. – Også selv om professor Henrik Møller gentagne gange har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på den misvisende danske målemetode. Men forgæves – de har ikke haft tid til ”… at gå i detaljer med en sådan undersøgelse”, som Civilingeniør Jørgen Jacobsen i Miljøstyrelsens Industrikontor skrev i en mail til Henrik Møller.
Nu ser det heldigvis ud til, at Miljøminister Karen Ellemann har fået tid til i det mindste at revidere Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav, så også kravene til maksimal lavfrekvent støj defineres. Men skal det virkelig hjælpe noget, må også de eksisterende kontrolmålemetoder revideres i forbindelse med revisionen af hele Vindmøllebekendtgørelsen. Ellers får revisionen ikke den store betydning for støjplagede naboer til kæmpevindmøller. Så lad os håbe, at Miljøstyrelsen i løbet af de sidste 3 år har haft tid til at studere Ålborg Universitets undersøgelse fra 2007 og dens anbefalinger til en mere nøjagtig kontrolmålemetode!