• torsdag , 21 november 2024

Vindmøllenaboer: – Vi skal bare væk herfra

LNtK kommentar:
Hvis ikke man selv har prøvet det – kan det være vanskeligt at forstå, hvad det i virkeligheden vil sige at være nabo til kæmpevindmøller. Her er endnu en trist beretning om, hvad det har betydet for denne unge familie.

Politikere, lodsejere og projektmagere er ikke onde mennesker, men lovgivningen er, eller bliver tolket således, at det er muligt at skabe personlig økonomisk gevinst ved opstilling af kæmpevindmøller på land, – der hvor mennesker allerede bor.

Det har i mange år været accepteret at tilsidesætte grundlæggende hensyn til andre mennesker, når det gælder opstilling af vindmøller.
LNtK kan ikke afværge, at det fortsat vil ske, men gennem konstant prægning af debatten og dialog med politikerne og samarbejde med grupper der kæmper for deres områder, forsøger vi at skabe forståelse og folkelig opbakning til, at dette ikke skal være fremtidens Danmark. 

(Her kan du blive medlem af LNtK, hvis du støtter disse synspunkter)


Familien Fogtmann er allerede godt og grundig træt af de to vindmøller på den anden side af deres ejendom i Tykskov ved Ejstrupholm. De vil nu væk derfra. Foto: Kathrine Jensen

Siden august har familien Fogtmann ved Tykskov nær Ejstrupholm været naboer til to 149 meter høje møller i fuld drift. Allerede nu er familien så påvirket af vindmøllerne, at de kun ser en mulighed: At flytte.
Tykskov: – Vi flyttede på landet for at få ro og fred. Men de møller larmer så meget, og vi har så mange gener af det. Førhen kunne vi høre fuglene pippe. Nu er der konstant baggrundsstøj, siger 38-årige Christine Fogtmann. Hun bor sammen med sin mand, Morten, og deres to børn 597 meter fra vindmøllerne ved Tykskov. Drømmen om at skabe en ejendom med ridebaner, som på sigt skulle blive et åbent fristed for de lokale børn fra både Brande og Ejstrupholm er ikke kun sat i bero – den er fuldstændig kasseret. Fremtidsudsigterne for familien på Brandevej er usikre, og de nye Siemens-naboer er ikke blevet budt velkommen med klapsalver.

 

Læs artiklen fra Vejle Amts Folkeblad

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar