• onsdag , 23 oktober 2024

Lidt påskelæsning – af Allan Holm Nielsen

 

 Vindblæst Skærtorsdag

 En frisk og dejlig dag. Vindmøllerne snurrer lystigt. Det må være godt for økonomien, tænker man.

Faktisk dækker vindmøllerne lige nu 120 % af Danmarks elforbrug – og det betyder en overproduktion af el på godt 1600 MW kl. 15:33.

På el-børsen kan man dog samtidig se, at elprisen er lav – omkring 18 øre pr kWh – så når f.eks. Anholt Havmøllepark er garanteret en elpris på 105 øre pr kWh de producerer, betyder det at resten skal betales via PSO afgiften.

Vindmølleparken får altså en pris der er næsten 6 gange højere end markedsprisen. Og reelt sendes al strømmen ud af landet – ja faktisk sendes 4 gange så meget ud, for Anholtparken producerer “kun” 400 MW.

Det betyder, at vi en dag som i dag vil forvente at sende strøm for ca 30 mio kr ud af landet, og modtage en betaling herfor på ca 7 mio. Forskellen – ca 23 mio kr – er rent tab, som skal dækkes af de danske elforbrugere. Dvs. dig og mig og landets virksomheder, via PSO afgiften.

God påske til Sverige og Tyskland. Håber I nyder den billige, grønne strøm fra Danmark. Og jobbene der følger med.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar