I et par år har danske husejere, med fordel, kunnet producere deres egen elektricitet og sælge overskudsproduktionen til fuld pris til el-selskaberne. Altså ikke bare til produktionsprisen, men prisen inkl. afgifter og moms. Da antallet af solanlæg og husmøller med ét skulle tælles i tusindevis, blev det hul lukket.
Læs hele artiklen fra d. 22. februar 2013 på www.denkorteavis.dk
Jens Rasmussen
Folketingets energiforlig er en økonomisk katastrofe. Vindmøllerne placeres systematisk forkert, på steder med særdeles ringe middelvind. Det fører til enorme udsving mellem den gennemsnitlige EL-produktion og den maksimale produktion fra systemets vindmøller.
Når produktionen svinger enormt vil en stor del af systemets produktion af EL opstå i de perioder, hvor det blæser kraftigt i landet. Men på grund af den forholdsvis lave produktion ved gennemsnitlig belastning på vindmøllesystemet er systemet overdimensioneret i samlet effekt. I øjeblikket dækker vindmøllerne op mod 30% af landets EL-forbrug i gennemsnit, men systemet er relativt overdimensioneret med hele 4000 MW effekt alene på vindmøller. Vindmøllesystemets effekt er således højere end landets samlede behov for EL. Derfor går det sommetider galt med EL-overløb til følge.
Men hvad kommer der ikke til at ske, når Regeringen vil udvide vindmøllesystemet til at give en gennemsnitlig produktion på næsten det dobbelte i år 2020?
Regeringen er har jo slet ikke tænkt sig om! For det første er vindmøller hellige køer i den politiske bevidsthed. Martin Lidegaard kan slet ikke forestille sig, at man kan hæve den gennemsnitlige EL-produktion på 4000 MW effekt frem til år 2020 fra at dække 30% af El-forbruget til at dække 50% af EL-forbruget. I dag opnår vindmøllerne kun 30% kapacitetsbelægning i gennemsnit. Men det er muligt at opnå 50% gennemsnitlig kapacitetsbelægning på vindmøller, blot vindmøllerne opstilles, hvor det blæser. Det vil sige, at frem mod år 2020 kunne man nøjes med at udskifte de MW fra puljen af installeret effekt, som har den dårligste gennemsnitlige kapacitets-belægning og erstatte den med vindmøller placeret i høj middelvind. Dermed kunne man øge vindandelen fra 30 til 50% stort set uden at foretage ændringer på andet end vindmøllesystemet.
Men regeringen ser desværre vindmøller som hellige køer. Jo flere jo bedre, gerne så dyrt betalte som muligt. Kniber det med pengene, kan man jo altid spare på dagpengene, pensionerne og andre arbejdspladser. Så derfor har man skabt et energiforlig, der garanteret kommer til at koste Danmark rigtigt mange ekstra milliarder, så flere arbejdspladser kan gå tabt i sidste ende. I stedet for at hæve kapacitetsbelægningen på de 4000 MW effekt på vindmøller gennem løbende udskiftning af den dårligst producerende effekt, så ønsker regeringen at øge den installerede effekt til ca. 7000 MW i år 2020. Det garanterer, at skatter og afgifter fra borgerne kan bruges til at investere i følgende helt unødvendige mer-investeringer:
(1) Mange nye (flere) møller oven i de eksisterende, som kommunerne skal finde plads til (men ikke hvor det blæser med høj middelvind)
(2) Stor forøgelse af højspændingsnettet, som skal transportere rundt på produktionen fra de 3000 MW unødvendig vindmølleeffekt, når den opstår
(3) Forskning og udvikling i “smart grid” teknologi og administration, som ingen endnu har kunne forklare som et robust koncept med overbevisende forklaringskraft
(4) En masse små husstandmøller, som blot vil øge problemet med den lave gennemsnitlige el-produktion fra vindmøllesystemet
(5) En erstatningsordning, betalt af skatteyderne til at betale for det enorme EL-overløb, som vil opstå i fremtidens system, som følge af 3000 MW vindmølleeffekt oven i de nuværende 4000 MW
Regeringen kan simpelthen ikke gennemskue enkle økonomiske sammenhænge. Det er vigtigere for regeringen at holde liv i en kunstig høj produktion af vindmøller, vindmølleinstallationer, lokale planlægningssager og politiske konflikter samt en meget høj pris på EL. Det støtter naturligvis markedet for vindmøller (Vestas og Siemens), idet salget af unødvendige turbiner opretholdes i regeringens plan. Man får ikke mere EL fra vindkraften, men de hellige køer slagtes netop ikke i regeringens plan frem mod år 2020.
Det virker dog helt utroligt, at der ikke findes en økonom i energisektoren, der kan regne ud:
(a) at i dag har man 4000 MW effekt på vindmøller med en gennemsnitlig kapacitetsbelægning på 30%, som giver Danmark en vindanddel på 30%
(b) at såfremt de dårligst belagte af disse 4000 MW effekt bliver flyttet eller udskiftet med effekt (vindmøller), der bliver belagt med en højere middelvind, så kan alle 4000 MW effekt komme til at producere med 50% i gennemsnit, hvilket vil give Danmark en vindanddel på 50%
Men hele energisektoren betragter muligvis vindmøller som hellige køer. Man kan jo let pege på, at så længe vindmøllerne er så hellige, så medvirker de til at flytte rigtigt mange milliarder af samfundets penge ind i sektoren istedet for pensioner, dagpenge eller real-økonomisk gode arbejdspladser i andre sektorer.
Er det realistisk, at man kan nøjes med 4000 MW effekt og samtidigt hæve vindanddelen til 50% i år 2020?
Ja, alle havvindmøllerne, både ved Horns Rev og ved Rødsand indgår i de 4000 MW effekt vindturbiner, som allered er installeret, og de opnår allerede nu 50% i gennemsnitlig kapacitetsbelægning. Det skyldes, at middelvindhastigheden er så meget højere på havet.
Men også på landjorden findes der vindmøller, som er opstillet i høj middelvind, som opnår 50% i gennemsnitlig kapacitetsfaktor.
Det er således helt realistisk og meget billigt at skifte ud og skifte rundt blandt de nuværende installerede 4000 MW effekt og på den måde opnå en vindanddel på 50% næsten uden nye investeringer:
(1) Rødsand og Horns Rev eksisterer (ca 1000 MW)
(2) Anholt kommer snart i produktion (ca 400 MW)
(3) Mange nyere 3 og 2 MW møller installeret på landjorden kan nedtages og flyttes til steder med højere middelvind (måske 1000 MW)
(4) Nogle af de nyere og ældre møller kan monteres med længere vinger, hvilket øger deres kapacitetsfaktor (måske 500 MW)
(5) Eventuelle nye møller (udskiftning) skal koncentreres i høje middelvinde eventuelt som kystnære eller på havet (ca 1000 MW)
Danmark kan således opnår 50% vindanddel i år 2020 med meget, meget lille investering i sammenligning med det vanvittige energiforlig, som regeringen og venstre indgik. Dermed kan vi også undgå at betale store støttebeløb fra skatteborgerne til vindmølleejerne. Desuden kan de fleste naboer på landjorden, nuværende såvel som fremtidige, blive fri for møllerne. Hvorfor kan Martin Lidegaard ikke indse det?