Klimakommissionens rapport ‘Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler’ (2010) fremhæver, at ‘Energisystemet skal ses som et samlet system’. Derpå introduceres idéen om kommunal ‘strategisk planlægning’, idet det anbefales, ‘at kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk energiplanlægning’.