Bølgeenergien kommer nu på bordet i forhandlingerne om et energiforlig. Det er Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der vil kræve, at bølgeenergi fremover skal støttes på samme måde vindmøller. Målet er at skabe vindmølleeventyrets afløser.