I øjeblikket pågår der en teknisk forhøring vedr. indførelsen af en grænse for, hvor meget lavfrekvent støj en vindmølle må påføre naboerne. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller deltager i denne tekniske forhøring.
Normalt mener vi, at et sådant arbejde skal foregå i udvalget og ikke i medierne, men da Miljøstyrelsen dels har valgt at udsende en pressemeddelelse d. 25. maj 2011, hvori de nævner at såvel vi som Aalborg Universitet har været med i drøftelserne, dels har gjort det tekniske notat offentligt tilgængeligt på deres hjemmeside, så bliver vi naturligvis også nødt til at melde offentligt ud. Vi kan på ingen måder stå inde for det notat, der er i teknisk forhøring.
En af årsagerne til, at den tekniske forhøring blev igangsat er, at miljøminister Karen Ellemann ønsker if. den pressemeddelelse der blev udsendt d. 27. januar 2011, at få beroliget de mange borgere, som udtrykker dyb bekymring for den lavfrekvente støj.
Miljøstyrelsen har åbenbart misforstået opgaven fuldstændigt, for hvis man forestiller sig, at de nye regler bliver udformet, som Miljøstyrelsens notat beskriver, så vil bekymringen blive markant større.
Miljøstyrelsen har måske forstået det sådan, at det drejede sig om at skaffe plads til vindmøllerne, indtil nu har alle rapporter incl. dem der er kommet fra DELTA, som jo er referencelaboratorium for Miljøstyrelsen vist, at kæmpevindmøllerne ikke vil kunne overholde en lavfrekvent støjgrænse på 20 dB(A). Hvilket Miljøstyrelsens vicedirektør Claus Torp da også erkender både i DR1 Dokumentaren d. 26. maj 2011, og i den pressemeddelelse styrelsen udsendte i forbindelse med udsendelsen.
Hvad gør man så – jo man trækker nogle støjisolationstal ind frit opfundet til lejligheden og helt i vindmøllernes favør. Det blev resultatet imidlertid ikke godt nok af, så de må lige have nogle måle- og beregningsmetoder i brug, hvor man omhyggeligt undgår at måle på de steder, hvor man ved at støjniveauet er højest. Nu må det da være godt nok, så man kigger på resultatet igen, men nej det er stadig ikke godt nok. Hvad i alverden skal man så – man tillader simpelt hen bare, at støjen må overskride grænsen med 2 dB(A). Dette tillades ikke, hvis støjkilden havde været alt andet end en vindmølle.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om Miljøstyrelsen har udarbejdet notatet, som ovenfor beskrevet, men det ser unægtelig ud, som om resultatet var givet på forhånd, selv om det burde hvile på en saglig og objektiv faglig vurdering.
Problemet bliver ydermere voldsomt forstærket af, at de gældende regler for støjberegning, hviler på beregningsmetoder der også systematisk underestimerer støjen. Naboerne til kæmpevindmøllerne er altså ”beskyttet” af et utroligt dårligt regelsæt. Dette regelsæt gælder dog ikke altid. For overhovedet at opnå den ringe beskyttelse, som det eksisterende regelsæt giver, så er naboerne helt afhængige af, at det blæser præcist enten 6 eller 8 m/sek., ved alle andre vindhastigheder er der nemlig slet ingen regler for, hvor meget vindmøllerne må støje. Dette forhold programmeres møllerne ifølge flere producenter og opstillere efter.
15. juni 2011Det er almindeligt videnskabeligt anerkendt at støj og dens følgevirkninger er meget helbredsskadelig, hvilket gør det helt uforståeligt, at man i Danmark tillader at private virksomheder/investorer helt uhindret får lov til, at udsætte naboerne til deres projekter for støj i et helt uhørt omfang.
Som et minimum må Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller på vores 112 møllegruppers vegne forlange, at vi får den samme beskyttelse, som andre borgere i Danmark.
For at sikre at beregnings og målemetoder bliver gode nok, så nuværende og kommende naboer til kæmpevindmøller kan føle sig bare nogenlunde trygge, ønsker Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, at Aalborg Universitets forskere med professor Henrik Møller i spidsen kan tilslutte sig dem.
Når vi har en på verdensplan anerkendt akustikafdeling – så er det fuldstændig uforståeligt, at man ikke trækker på deres store ekspertise på det her felt. De er efter vores opfattelse den eneste uvildige part i det spil her, så lyt nu til dem.
For yderligere oplysninger kontakt: Susanne Jensen Tlf. 21 78 47 63 e-mail mosegaard@post.opasia.dk
Sven Frederiksen
Industristøj og vindmøllestøj.
I pressemeddelesen forekommer en passus “…overskride grænsen med 2 dB(A). Dette tillades ikke, hvis støjkilden havde været alt andet end en vindmølle.” Her tænkes naturligvis på industristøj. Alle støjgrænser her i landet eksisterer kun i skåltaler og ved politiske ekspressioner i forskellige fora, f eks folketingssalen. Ja, og så på lovpapiret. Men ellers ikke. For der findes ikke noget bevendt kontrolapparat. Hverken for støj fra vindmøller eller fra industri.
Her på Fyn har vi Mærsk koncernens malerhal 4 på værftsgrunden i Munkebo, som nu på syvende år plager og skader fynboerne og erhvervslivet, i hvert fald i en radius på 20 km, men den karakteristiske fordetmeste monotone, stødtonede lavfrekvensstøj kan nemt høres ude på 40 km. Lige nu er Mærsk i fuld gang med at brumme turisterne væk fra øen. Sejlerne især flytter sig hurtigt. Grunde i Kerteminde Kommune der ligger ud til noget af Danmarks smukkeste natur er simpelthen usælgelige. Etc. I tilfældet industristøj er det kommunerne der har tilsynspligten. Her har man nogle standard ingeniører til rådighed til at afklare den teknisk-fysiske side af sagerne, og der er ikke nogen brugbar klagemulighed. I tilfældet her med malerhal 4 har kommuneingeniørerne ladet sig narre af at der tæt på 20-rørs anlægget næsten ikke findes vandrende lydbølger. Bevares, de findes ved brug af kun et enkelt aktivt afkastrør, selvfølgeligt. Ellers findes de kun i hyperblerne fra aktive rør-par; og videre i samme dur. Det her er ikke stedet for en nærmere analyse af dette industri tilfælde.
Hvad der springer i øjnene er imidlertid den udprægede mangel på forsvarlig faglig kompetance hos myndighederne. I industritilfældet har vi kommunerne, som har vist sig uduelige. Hvem skal overvåge støj emissionen fra vindmøllerne? Og hvad er proceduren? Øjensynligt har Miljøministeriet vist sig ikke at være befolkningnen mænd, i hvert fald ikke udkantdanskernes. Påfaldende er ministeriets idelige forsøg på at afspore og forpurre konklusioner og konkretisering ud fra beskrivelser og undersøgelser. Ved at sovse temaet ind i den velkendte store varians ved støjperception, forsøger man at hindre at der overhovedet kan tales om det her. Gammelt trick.
Men jeg sidder altså også med et indtryk af, at store dele af Folketinget er godt og grundigt irriteret over, at befolkningen (udkantsdanskerne forstås) ikke vil finde sig i at påtvinges et liv i lavfrekvent støj, en støj som rettelig kan anses for en grov krænkelse af individets fysiske integritet. Frihed for støj er vistnok en juridisk menneskeret.
Selve krumtappen i håndhævelsen af en begrænsning af lavfrekvent støj ligger selvfølgeligt i et effektiv og kompetent kontrolapparat. Og det findes ikke. Derfor må kravet fra foreninger og borgerne til politikerne være, at et sådant nødvendigvis må etableres. Der har været mange påstande fremme om målepunkter og målemetoder. Og mange erfaringer hvor måle-manden fremfandt adhoc punkter i folks hjem, så der ikke var noget at komme efter. Dertil kommunernes uduelighed. Jo, det er et område der trænger til oprydning. Det kunne de anerkendte Aalborg-akustikere passende stå for. Der burde indføres en autorisationsordening på dette vigtige arbejde, og oprettes et beredskab der kunne rykke ud hvorsomhelst og nårsomhelst. Som det er nu, er der statsgaranti for at der f eks aldrig måles om natten.
Støj har jo ikke stor bevågenhed hvis man ikke selv er udsat for den. Milde moster, når den er væk er der jo ingen spor efter den! Bortset fra de forandringer i karvæggene efter langvarig stress som patologen observerer på de førtidigt afdøde støjofre.
Min hovedkommentar er, at hvis Københavner administrationen simpelthen ikke vil respektere udkantdanskernes fysiske integritet på støjområdet, så risikerer den at der kunne åbne sig et givtig forretningsområde op for rockerbander og indvandrergrupper. Jeg har ikke lyst til at være særlig eksplicit.
I industritilfældet malerhal 4 kan ofrene let komme ned i etisk øjenhøjde med støjsynderen. Mærsk ejer jo Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka butikkerne), ja og 20 % af Danske Bank. Enhver der har lyst kan jo bare lægge sine indkøb hos de udmærkede konkurrenter. Den mulighed foreligger desværre ikke overfor vindmølle opstillerne. Ellers skulle de nok nære sig!