• tirsdag , 3 december 2024

LNtK til kommunalbestyrelser og folketing vedr. Miljøstyrelsens supplerende lydisolationsmålinger

Bestyrelsen har for nylig sendt denne mail til landets kommunalbestyrelses- og folketingsmedlemmer:

Supplerende lydisolationsmålinger mhp støj fra vindmøller

Miljøstyrelsen har for nylig foretaget målinger af 16 danske boligers lydisolation for at supplere de tidligere målinger fra (kun) 14 huse. ”Målinger af 16 danske boligers lydisolation fordobler datagrundlaget for fastsættelsen af værdien for lydisolation i forhold til lavfrekvent støj fra vindmøller”, skriver de.

Der indgår ganske rigtigt et lydisolationstal i beregningen af indendørs lavfrekvent støj fra vindmøller. Det lydisolationstal, som benyttes i beregningen, må dog ikke forveksles med den lydisolation, som er blevet målt af Miljøstyrelsen!

I Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, har man nemlig valgt at benytte et lydisolationstal som er sat så meget højere end de målte, at kun 67% af danske huse er beskyttet (og ikke de sædvanlige 90% som ved andre støjkilder).

Man accepterer således, at det faktiske støjniveau per definition vil være højere end det beregnede i hele 33% af husene.

At datagrundlaget nu er udvidet, er altså helt uden betydning for beregningen af lavfrekvent støj fra vindmøller. Det eneste som har en betydning, er det lydisolationstal, som man politisk vælger at benytte i bekendtgørelsen.

De nye målinger bekræfter angiveligt de tidligere målte isolationstal. Men det betyder blot, at det isolationstal som benyttes i bekendtgørelsen stadig er alt for højt sat og ligeså forkert som det hele tiden har været.

I kan læse mere om hvordan man nåede frem til det lydisolationstal som benyttes i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller her (oversigten er baseret på aktindsigter over bl.a. møder mellem Miljøstyrelsen og interessenter):
Udviklingen af støjisolationstallet i løbet afarbejdet med bekendtgørelsen

I kan læse mere om Miljøstyrelsens undersøgelse her:
Udvidet datagrundlag for danske boligers lydisolation

Venlig hilsen
Tone Brix-Hansen
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
www.stilhed.eu

Relaterede indlæg

En kommentar

  1. Poul Bjarne Andersen
    3. august 2016 at 16:44 Svar

    Det er kendetegnende for myndighederne, når der skal reguleres i lovgrundlaget for opstilling af vindmøller, så får det aldrig nogen praktisk betydning for den manglende beskyttelse af borgerne.
    Det er altid sminke for at dække over overgrebene.
    Udgangspunktet før en regulering af området er, at det ikke må gøre det vanskeligere at opstille de vindmøller som man i 2012 troede man fik brug for. Det er indirekte vindmølleindustrien der bestemmer lovgivningen på dette område.

    Vi håber det bliver de valgte politikere der snart tager magten tilbage.

Skriv en kommentar