LNtK har interviewet Liv Martine, der er truet af kæmpevindmøller og den manglende støjbeskyttelse.
Vindmøllebekendtgørelsen blev formuleret, så støj-emission fra vindmøller ikke står i vejen for at opstille vindmøller på land i Danmark.
Desværre betyder det, at bekendtgørelsen ikke giver nogen reel beskyttelse af vindmøllenaboer.
Hør Liv’s beskrivelse om den manglende støjbeskyttelse og om en Vindmøllebekendtgørelse der blev formuleret, så den ikke fik nogen praktisk virkning og om en sundhedsundersøgelse, der ikke kan afvise selv alvorlige sygdomsproblemer for naboer til kæmpevindmøller.
“Lige nu er der ikke nogen undersøgelse der viser, at kæmpevindmøller ikke er skadelige for naboerne”. (Det understreger Kræftens Bekæmpelse i et brev til LNtK)
Bjarke
Fint nok i vil have vindmøllerne ud på havet så i selv slipper for dem. Har i overvejet at vi er nogen der har vores kvalitetsniveau på havet og i bare taler jeres egen egoistiske sag og sender generne i hovedet på os?
Bjarke
ole ørsted
Bor du ude på havet ved en vindmøllepark? Så har du i det mindste muligheden for at sejle væk. Der er i gennemsnit mere en 4x mere vindenergi på havet end på land, så landmøller er en dårlig forretning.
Poul Bjarne Andersen
Jeg kan sagtens følge hvad du mener. Når vi er mange der mener, at vindmøller skal placeres langt ude på havet, så mener vi laaangt ude. Nogle energiselskaber har så sneget sig til at få opstillingstilladelse 4-8 km fra strandkanten. Det giver visuelle støjproblemer, men normalt ikke de støjproblemer som folk oplever når møllerne placeres 600 meter fra deres bolig.
Fra Grenaa til de 111 Anholtmøller er der 23 km og meget begrænset eller nærmere ingen støj eller visuelle problemer.
Poul Lauridsen
Er der nogle undersøgelser over hvor skadelige vindmøller er for insekter. Når man tænker på, hvor mange insekter der sidder udtværet på en bil. Typisk kører møllevingerne flere gange hurtigere, end den almindelige bilist. Jeg kunne godt forestille mig, der også er en suge effekt.
Ole Ørsted
Hvilke insekter? Dem har landbruget da slået ihjel. Her omkring start maj 2024 på skønne Møn og vores unikke Unesco Biosfære, har jeg knapt set en bi i min haves mange frugttræer. Rapsmarkerne bliver sprøjtet og nu bejdses majfrøene, så de fugle de vil nappe et par stykker, skvatter døde om. Jo, det kører fint i Danevang.
Lenette Jørgensen
Nu forstår man bedre, hvorfor hvaler strander og dør i tusindvis over hele kloden. Forestil jer, hvor mange gange forstærket infrastøj ledes i vand! På netop dette grundlag anlagde borgere i New Jersey i USA sag mod kommunen og fik forhindret yderligere opsætning. Historien findes på windconcerns.com.
Iøvrigt vil jeg stærkt anbefale filmen HEADWIND “21, som er lavet af en i Sverige bosat amerikaner, Alexander Pohl, og en hollandsk mand ved navn Marijn Poels. Den er spændende og foruroligende som en krimi! https://youtu.be/7RgyLDVlAg4?si=WLpJLhmp_XFlwEug