• fredag , 20 september 2019

Debat: Vindmøller – en tabersag

Med et utroligt klarsyn har et flertal i Vordingborgs kommunalbestyrelse udsat, måske helt afvist, opstilling af kæmpevindmøller i kommunen. Nabokommunerne kan lære heraf.

Det står efterhånden klart – også for Christiansborgs politikere – at flere vindmøller i Danmark er en dyr og dårlig investering. Ønskes mindre fossil energi, mindre CO2-udledning, men en større økonomisk forsyningssikkerhed, så er en ensidig satsning på vindmøller ikke vejen.

Danmark er det land i verden, der har mest vindmøllekapacitet per indbygger. Men skal vindmøllerne levere mere end 10-15 % af el-produktionen, så er der problemer med overproduktion i perioder med megen vind og el-mangel i vindstille perioder. Folketingets målsætning med 50% vindmøllestrøm er ikke mulig uden kolossale økonomiske ekstraomkostninger i en fremtid med tilsvarende usikker el-forsyning.

El-over og underskud fra møllerne koster milliarder til ekstra foranstaltninger: Kabler til udlandet, batterier, centrale varmepumper og nu også brintproduktion. De største milliardtab skabes, når møllestrøm sælges til udlandet for ca. 22 øre/ kWh, mens mølleejerne skal have mellem 50 øre og 1 kr. for én produceret kWh. Forskellen betales af intetanende, danske forbrugere via PSO-afgifter og milliardtilskud til kabelføring i Danmark og fra Danmark til udlandet. Tilskud til kabler gemmer sig på de almindelige el-forbrugeres regninger, men kablerne prises af Energinet.dk og Mølleindustrien som en kæmpe fordele for Danmark.

PSO-udgifterne til møller løber op i 4,5 milliard kr. om året. Tilskud og energiforanstaltninger løber op i ekstra milliarder – skjult for bidragsyderne. Det danske ”mølleeventyr” estimeres til 9 til 11 milliarder kr. om året eller 2000 kr. per dansker, ung og gammel. Udgifterne kan reduceres samtidig med, at andre energiforanstaltninger bliver gennemført. Energibesparelser, energieffektivisering, bioenergi og naturgas er langt mere effektive værktøjer til en stabil energiforsyning koblet til de ønskede CO2-besparelser.

Vindmøller leverer ikke-styrbar el-produktion. Men havmøller er dog langt at foretrække frem for landmøller. Vind på havet er mere rigelig og stabil end over land. Havmøller er noget dyrere at etablere, men leverer en mere jævn strømforsyning end kæmpemøller på land.

På sigt vil møllekonsortier på land lide økonomiske tab i konkurrence med havmøller. Netop derfor investerer Dong og institutionelle investorer ikke i landmøller, men har overladt Markedet til naive investorer og til kommuner som Frederiksberg og Københavns HOFOR, der kan sende regningen videre til deres skatteydere.

Et totalt stop for land- og kystmøller bør gennemføres af Folketinget. Hvis energiforliget fra 2012 ikke står til at ændre, så må kommunerne hver for sig afvise kæmpemøllerne. Kommunalbestyrelserne har først og fremmest et ansvar for den natur og de landskabelige værdier, de er sat til at varetage.

Borgerne i landdistrikterne har ret til beskyttelse mod støj og mølletyranni, der både udhuler livskvaliteten og boligernes opsparede friværdi. En ansvarlig kommunalbestyrelse i Vordingborg har vist vejen.

Mads Hovmand, Seniorforsker , Københavns Universitet.

Bragt i Sjællandske den 2.april 2016

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar