Thisted Dagblad bragte den 10. december 2015 en artikel i forbindelse med AAUs præsentation af et forskningsprojekt omkring den lokale påvirkning af lysmærkning ved testcentret i Østerild. Man havde forventet, at naboerne ville vende sig til lysblinkene, men det modsatte har vist sig at være tilfælde.
Her er nogle af hovedpunkterne i undersøgelsen, kort opsummeret:
- Undersøgelsens formål er at sætte fokus på og dokumentere lokale påvirkninger af lysafmærkningen på testcentret, samt begrunde hvorfor der skal indføres teknologi til at styre lysene.
- Den typiske respondent i de knap 150 besvarelser af undersøgelses spørgeskema er 53 år, har en mellemlang uddannelse, har boet i lokalområdet i 26 år, sætter pris på natur og landskab, kan se markeringslys og 10 vindmøller fra sit hjem, har ikke følt sig hørt i planlægningsprocessen, men er for vindenergi og afmærkningslys.
- Langt de fleste generes af lysene i morgen- og aftentimerne samt om natten.
- Stort set lige mange oplever landskabsændringerne på grund af testcentret ligeså generende som lysglimtene.
- Næsten 50 procent har i perioden 2013 til nu ikke oplevet større tilvænning til lysene.
- Blandt de aktiviteter, der generes af meget af lysene er cykel-, bil- og gåture samt afslapning.
- Typiske tiltag for at reducere generne fra lysene er at ophænge gardiner eller persienner, øge brugen af samme, deltage i protestgrupper, ændre opholdssteder i eller udenfor boligen eller flytte udendørs aktiviteter.
Man afventer et intelligent system som kun tænder for lysmarkeringen når der er fly i nærheden. Det er uvist hvis og hvornår, et sådant system kan installeres.
Her kan læses mere om forskningsprojektet på AAUs hjemmeside.