• fredag , 2 oktober 2020

AAU om vindmøllernes lokale økonomiske effekter

Aalborg Universitet har udarbejdet et notat i forbindelse med projektet ”Grøn ”least-cost” energihandlingsplan for Billund Kommune”. Formålet med notatet har været at vurdere landvindmøllernes betydning for den lokale økonomi i Billund kommune.

Dette har vi i LNtK læst med stor interesse. Vi har vel næsten alle hørt vores politikere sige, at vindmøllerne skaber økonomisk aktivitet og øgede skatteindtægter i kommunen, og vi har vel næsten alle haft svært ved at få øje på, hvor denne store, lokale aktivitet skulle komme fra.

Hele notatet kan læses her .
Her er et kort resumé af hovedpunkterne i notatet:

I perioden 2012-13 blev ca. 52 MW nye vindmøller opstillet i Billund kommune, heraf 19 såkaldt ”store vindmøller” med effekt på 2 MW eller mere. 13 af de 19 store vindmøller ejes 100% af private aktører med hovedkontor eller bopæl udenfor Billund kommune. Dette svarer til ca. 69% af de 52 MW. De resterende møller ejes af to lokale lodsejere, den lokale projektudvikler Best Energy A/S og et mindre antal lokale borgere. Best Energy oplyser, at lokale borgere kun ejer ca. 4-5% af andelen i de vindmøllelav, hvor der var mulighed for at købe andele iht. VE-lovens køberetsordning. Det vil sige, at 5 af de 19 møller er lokalt ejede, svarende til knap 26% af de 52 MW.

Det økonomiske overskud i de forskellige vindmølleprojekter er beregnet på basis af det gennemsnitlige diskonterede nettooverskud i vindmøllernes levetid. Moms, skatter og afgifter er ikke inkluderet i beregningerne, og der ses bort fra afskrivninger og eksterne effekter såsom CO2-emissioner, sundhedseffekter og værditab på ejendomme.

Man når frem til et diskonteret nettooverskud for alle nye møller i Billund kommune (kr/år) på 14,12 mio. kr. Med 26% lokalt ejerskab, giver dette et lokalt overskud på 3,7 mio. kr./år – resten giver et overskud udenfor kommunen.

Beregningen forudsætter en spotmarkedspris for el på 33 øre/kWh i hele møllens levetid. I 2015 har spotmarkedsprisen ligget på ca. 25 øre/kWh. Det realistiske overskud for møllerne er højst sandsynligt lavere. Forfatterne skriver da også, at denne pris kun kan opnås, hvis der i fremtiden etableres bedre afsætningsmuligheder for vindmøllestrøm gennem en bedre systemintegration og anvendelse af vindkraft i varmesektoren og transportsektoren.

Kommunen kan forvente en vis skatteindtægt af de op til 3,7 mio. kr. som udgør den lokalt ejede andel af det årlige overskud fra vindmøllerne. Men, som forfatterne skriver: ”De direkte kommunale (skatte)indtægter i de forskellige organisationsformer vil i de fleste tilfælde være begrænset i de første år, da man som virksomhed vil kunne afskrive investeringen over en årrække, og man som privatperson har et bundfradrag på 7.000 kr. i den skematiske metode……Skatteindtægten vil på kort sigt kun være høj, hvis man som privatperson ejer mange andele, eller efter at man som virksomhed har afskrevet vindmølleinvesteringen og ikke foretager nye investeringer (andet steds)”.

Udover den beskedne direkte økonomiske effekt i form af overskud fra vindmøllerne og potentielle, små skatteindtægter til kommunen – som vi har set er meget begrænsede – så kan vindmølleprojekterne medføre nogle indirekte effekter lokalt i form af fx beskæftigelse. Dette plejer opstillerne og politikerne at slå stort op. Det fremgår dog af notatet, at de indirekte effekter stort set begrænses til møllens opstilling og bortfalder efter det første år.

I notatet ser man på en 3 MW mølle, som enten ejes 100% lokalt eller 0-26% lokalt. Ved 100% ejerskab genererer møllen en ekstra lokal indkomst på ca. 3,5 mio. kr. det første år. I år 2 falder indkomsten med ca. 2 mio. kr. til ca. 1,4 mio. kr., fordi beskæftigelsesvirkningerne bortfalder. Ved 0-26% lokalt ejerskab generer møllen (under forudsætning af, at lokale entreprenører benyttes til opstillingen, hvilket forfatterne skriver er optimistisk) en ekstra lokal indkomst på 2,8 mio. kr. det første år, som falder til ca. 0,7 mio. kr. allerede i år 2.

Dette er igen under forudsætning af, at elprisen er på 33 øre/kWh i hele møllens levetid, hvilket synes højt sat. Og det er uden hensyntagen til tab af ejendomsværdi og tab af skattegrundlag for kommunen.

Notatet afrunder med anbefalinger om f.eks. større lokalt ejerskab i projekterne, for at det skal kunne have en positiv økonomisk effekt lokalt.

Vi tør på vores side godt konkludere og generalisere, at den lokale økonomiske effekt for en kommune af at der stilles vindmøller op er meget, meget lille, og at hvis man tager højde for en realistisk elpris og medregner tabt ejendomsværdi og attraktivitet i et område, så vil kommunen i de allerfleste tilfælde opleve en negativ økonomisk effekt af vindmøllerne.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar